1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Jeg er forvirret

Jeg er forvirret

Ralle123

Ralle123

9 indlæg
  • Skrevet

Jeg står i en ret forvirrende situation synes jeg.
jeg skriver/ses med en som siger at han har følelser for mig (jeg har også følelser for ham), men samtidig siger han, at han vil tage det stille og roligt fordi han vil finde ud af hvad han vil og skal ift uddannelse.
jeg studerer i Nordjylland og han vil gerne ind til politiet eller ind som ambulancebehandler. Jeg tror det ender med at blive politi, for de laver en eksklusiv skoleopstart allerede til august og begynder med optagelsesforløbet lige om lidt. Der er bare den hage ved det, at det kun gælder ved skoleophold i København.
jeg har bare sindssygt svært ved at finde ud af om den afstand har en betydning for ham om han vil finde sammen eller ej. Han er ude og rejse og vi har derfor ikke set hinanden i knap 4 måneder. Det havde jeg fået en forståelse med at det var den "ultimative" prøve for om det skulle være mig og ham, men han havde på daværende tidspunkt ikke planer om at lave studieskift som han står i nu. Jeg har prøvet at tage snakken med ham om det, men han kan ikke rigtig give noget svar andet end at han gerne vil tage det stille og roligt og tage en dag af gangen.

jeg kan bare mærke at jeg bliver ret usikker på om jeg overhovedet er god nok eller om han overhovedet ønsker at være sammen med mig. Men det kan også være at jeg bare overtænker situationen? Han siger jo trods alt at han har følelser for mig. Men jeg ved det ikke - jeg ved bare at jeg utrolig gerne vil være sammen med ham og at jeg er ligeglad med afstanden mellem os, for vi har fundet ud af at 4 måneder hvor vi ikke har kunne ses, ikke har haft nogen betydning for vores følelser for hinanden.

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
"jeg kan bare mærke at jeg bliver ret usikker på om jeg overhovedet er god nok" Pas rigtig meget på med den. Du er god nok, der er bare nogle omstændigheder i livet der gør at man er sammen eller ikke er sammen, og de har intet at gøre med om du er god nok eller ej. Du er god nok. "om han overhovedet ønsker at være sammen med mig." Det kan være han heller ikke vil det selv. Jeg kan ikke se hvad vej jeres relation vil gå, og det kan hverken dig eller ham heller ikke. Jeg ved bare at du har to muligheder, at vente og håbe på det bedste eller ikke at vente og finde en anden. Naturligvis kan vi gå hen og prøve at analysere hvad han vil, men det vil stadig være et gæt, og jeg kan ikke lide at gætte men forholde mig til fakta i stedet og faktum her er: Jeg ved det ikke. Det handler kun om dig. Din tålmodighed, din personlighed, din indstilling til livet. Venter du eller venter du ikke. Havde din veninde været præcist ligesom dig og stået i præcist samme situation, hvad ville du så sige til hende? Den er ufattelig svær, men jeg tror at du ville sige det samme: Hun må tage et valg. Vente eller ikke at vente og så acceptere at der er en usikkerhed i form af at vi ikke kender hvad der er det bedste for hende eller dig. Nogle gange skal man bare tage et valg og lægge tankerne på hylden - også hvis valget er 50/50. Det er hårdt, men det er livsnødvendigt. Der er ingen grund til at du dræber dig selv med overtænkning, for det tager alt din energi, for faktum er, at der er ingen rigtige eller forkerte valg her - vi kan skrive 200 sider og vende alle sten her sammen, men vi vil ikke komme nærmere end at du må tage et valg og så lade tankerne passe sig selv og ikke reagere på dem for de vil altid bilde dig en helt masse ind. Når jeg har skrevet et indlæg herinde og postet det, også dette, så er jeg sikker på at om 5 min der siger mine tanker: "Alt hvad du har skrevet i dette indlæg er forkert, slet det". Men jeg har taget et valg, og det er at dette indlæg bliver stående. Jeg ved ikke om dette indlæg er skrevet "rigtigt" eller "forkert" men jeg ved at jeg må videre og ikke lade tankerne ødelægge hvad jeg ellers skal i dag, og derfor tænker jeg ikke mere på dette indlæg, før end, der kommer eller ikke kommer et konkret svar fra dig :) Så er livet meget lettere :)
Ralle123

Ralle123

9 indlæg
Tak for dit svar, men jeg tror desværre det hele kan være ligemeget nu...
han er som sagt ude og sejle nu og er hjemme om et par uger. Jeg tog snakken med ham i går og han sagde at han ikke tør gå ind i et forhold med mig for hvad hvis det ikke vil fungere hvis han skal til KBH.... dertil skrev han også at jeg var verdens bedste.
jeg er fuldstændig knust og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvad jeg kan gøre. 😅 jeg synes bare det er unfair at han tager et valg for os begge og siger "jeg ved ikke om det vil fungere så i stedet for at blive ked af det, så lader vi være med at finde sammen". Han vil ikke træde forkert som han siger.. 
jeg er bare SÅ ulykkelig, for jeg kan bare mærke helt inde i mit hjerte, at han er mandEN for mig og jeg elsker ham virkelig højt...
jeg har allerede ventet i et halvt år.... og vi har haft snakken om det her før og han ender med at sige det samme hver gang... jeg har følelsen af at han aldrig kommer til at ændre holdning til det... jeg forstår bare ikke hvordan han kan sige at han elsker mig og at jeg er hans drømmepige og så vil han mig ikke alligevel når det kommer til stykket. Jeg bliver SÅ ked af det... jeg er ulykkelig... jeg føler ikke vi er kommet nogle vegne overhovedet siden sidst vi havde denne snak mig og ham... for han ender med at sige det samme.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vente endnu længere tid på ham... jeg kan mærke at jeg vil og kan gøre det selvom det er hårdt, men vil resultatet bare blive det samme? Og det ønsker jeg ikke... så har jeg spildt et år på en fyr som ikke vil mig alligevel og jeg er ikke kommet videre.... vil det bare være en ond cirkel eller vil det bare vise hvor tålmodig og loyal jeg er overfor ham😅
1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
"vil det bare vise hvor tålmodig og loyal jeg er overfor ham"
Altså jeg synes at det er fedt, hvis du ku vente, men det er personlig credit fra mig til dig, at du kan være SÅ loyal, og har ikke noget med om det er det rigtige at gøre. Synes bare, wau, du fortjener virkelig det bedste i dine forhold når du er i stand til at gå hele vejen på denne måde :) Men i forhold til lige præcis om han vil dig eller ikke vil dig - jeg ved det ikke. For det første er det ikke sikkert at han kommer til KBH. For det andet - når du nu har ventet så langt tid, så vent til at han kommer hjem, hvis det varer under ½ år inden han kommer det og giv ham lige nogle dage så han falder til ro, og se så om han har interesse i dig uden at spørge direkte. Du ved, nogle mænd hader at tage "snakken" om "os" og går bare i baglås fordi vi ikke aner hvordan vi snakker følelser og så får du intet ud af sådan en samtale, men hvis du omvendt bare lade det gå sin gang ½ uge og ser hvordan han er omkring dig, så ved du om han vil dig. Du kan altid tage samtalen en uge senere for at bekræfte/afkræfte det du allerede har observeret. Jeg mener, hvis jeg har været ud og sejle og savnet dig max så ville jeg lige have lov til at være mig selv i to dage, gerne totalt isoleret fra dig for at få luft fra rejsen og bearbejde alle oplevelser og finde ud af hvad jeg vil med dig, men så på dag 3 eller 4 så er du min første prioritet er jeg interesseret vil jeg begynde at blive meget fysisk, du ved, hvis vi mænd vil, så vil vi sgu vi glor hele tiden på jer og sorry hvis det lyder max upassende, jeg får den litterally op og stå på de mest upassende tidspunkter når jeg vil en kvinde og så ved jeg med det samme f*k den er gal den her jeg er helt væk og så slår hjernen lidt fra og selvom vi ikke er gode for hinanden, så begynder jeg på alt muligt bullshit omkring nu skal vi to sammen det ene og det andet og det tredje, du ved lave sindsyge planer om rejser, købsbeslutninger, eventyr osv osv fordi testosteroren bare hamrer derudaf og man tænker ikke klart, jeg mener, alt det her vil du ku se, vil han dig, så vil han dig, så sidder han ikke på dag 4 og 5 og glor på laptops på nettet eller andet uden at tale til dig - ja, jeg ved godt, at han vil begynde at glo meget på uddannelsessider osv osv men det skal ikke tage alt hans tid, vil han dig, så vil han dig og du vil ku se det, så jeg vil sige, giv det lige en sidste chance, se på hans adfærd og hvordan han kigger på dig, kigger han på dig som "jeg VIL have dig" eller er han ligeglad med alt omkring dig... vurderer ud fra dette og tag så den endelige beslutning der, for sms - man kan ikke tyde noget som helst ud fra text, lidt ligesom når du læser mig svar her, jeg ved godt at jeg virkelig prøver at fortælle hvad jeg mener, men text og text og du vil altid mærke/føle/forstå noget andet end lige præcist min hensigt fordi der mangler det nonverbale :)
Ralle123

Ralle123

9 indlæg
  • Skrevet

Du kommer seriøst med de fedeste og nogle gange uventede svar og det er altså ret fedt! Man kan bare mærke ærligheden hele vejen igennem og det er bar tip top👌🏼

 

men vi er nået så langt, at han har fortalt at han har brug for lige at få ro på sig selv og finde sig selv hvis man kan kalde det det. Han er vildt stresset over studieskift, flytte fra lejlighed, hvilken uddannelse skal han så og hvilke optagelser og går det ikke med hverken politi eller ambulancebehandler hvad skal han så finde på. Altså han har så meget oppe i sit hoved og hans forældre udspørger ham daglig "jamen hvad vil du.." "hvad vil du så være når det ikke skal være..." og det kan jeg også mærke på ham, at det driver ham til vanvid at han bliver presset så hårdt fra alle sider når han har så meget han skal have styr på med sit liv og oppe i sit hoved.😅 ja og jeg så lowkey også står her hjemme og presser lidt på omkring os selvom jeg tager det roligt, men det er altså bare virkelig rart at have styr på hvad der skal ske. Det giver i hvert fald mig ro i maven.
så jeg tænker - hvis ikke det er dumt, men det er selvfølgleig mit valg og jeg ved jeg gør det anyway - så venter jeg, giver ham tid og støtter ham og vil være der for ham så godt som jeg overhovedet kan på sidelinjen. Jeg synes jo selvfølgelig det er pisse hårdt fordi jeg ikke ved med sikkerhed om vi overhovedet ender med at komme sammen igen og jeg derfor bare spilder min tid. Men omvendt så kan jeg simpelthen ikke klare tanken om at opgive bare fordi det er svært lige nu. Forstår du?
jeg kan bare mærke at han er den helt perfekte for mig og han har så mange gode kvaliteter og han bringer virkelig det bedste i mig frem. Så selvfølglig vil jeg da ikke bare smide ham væk uden at kæmpe til det sidste.😅 jeg ved han elsker mig og jeg ved han synes jeg er den dejligste på hele jorden - hvorfor skulle han sige sådan noget hvis ikke han mener det?

endnu engang tusind tak for dine svar. Jeg synes du kommer med nogle virkelig gode svar på de forskellige tråde. Og så er det da bare mega fedt at få et perspektiv fra en mand! I tænker trods alt lidt anderledes end kvinder haha

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
"Forstår du?" Ja. " I tænker trods alt lidt anderledes end kvinder". Exactly :D Kvinder er gode på sine punkter, vi er gode på vores punkter og du skal have hele billedet. Jeg ser kun halvdelen, du ser den anden, men sammen har vi helheden. I forhold til hans stress: På den ene side, jeg kan sagtens forstå ham, og jeg ville gøre det samme, skubbe dig væk for at have styr på det lort der sker med arbejde og studie lige nu og først derefter finde ud af om jeg vil dig. Du ved, lidt ekstremt sagt, men det er ligesom når de der bjergbestigere kommer for højt op i bjergene og det bliver for koldt så tager de alt tøjet af fordi det føles så siiindsyg varmt uden grund. Men det der sker er, at hjertet pumper så sindsyg meget blod til de vigtigste organer i kroppen og så flår de jakken af fordi de brænder op indeni, føler de. Og så dør de af kulde. Det samme hos ham, det er ikke fordi at hans ben eller hoved ikke er vigtige (dig), det er bare... lige nu der pumper hjertet blodet rundt til brystkassen og det område fordi hjertet handler pr automatik. Og du kan så stå på sidelinjen og råbe til ham at det hans hjerte gør er dumt og at han reagerer på en endnu dummere måde ved ikke at se at det er en stressreaktion, at han skubber dig væk, tager jakken af og dræber jeres forhold... men prøv du selv at bestige et bjerg, jeg har prøvet, man bliver afhængig, besat af at nå toppen, der er tonsvis af analyser på nettet hvorfor det lige rammer mænd det der mens kvinder går ned når de ved at de ikke kan nå toppen men vi mænd skal være stærke, føler nogle af os ofte og så skubber man alt andet væk, familie venner, kærester, koner, børn, man skal bare nå toppen.... og det er præcist det han gør, skubber dig væk for at nå toppen, få styr på det arbejde, studie, tilfredsstille famillien og jo mere du råber, gå tilbage, tag ikke jakken af osv osv jo mere råber han  tilbage, jeg er så tæt på... Så: jeg siger det bare på en anden måde, men vi er stadig samme sted. Vi aner ikke om han vil dig. For han er i stress, præstationsmode osv osv. Og så kan vi ikke konkludere noget. Du har kun to valg. Vente eller ikke at vente til at du kan se klare tegn på interesse eller at der er gået for langt tid og du ikke bør vente længere. Ala en deadline. Men altså: argument for, ½ år, så skal han være afklaret. Ku være han er meget konsekvent og er god til at komme fra A til B og ikke sidder fast i en problemstilling. Hvis han ikke er afklaret der, gå fra ham. Argument imod: Jeg har en ven der vil starte sin egen bagebutik. Det sagde han for 10 år siden. Det sagde han også i denne weekend. Den er stadig ikke åbnet, og han snakker stadig om jamen, der skal lige det der på plads og det der, så er der tid. Der bliver aldrig tid. Heldigvis for mig har jeg ingen aktie i hans bagebutik. Jeg bruger det bare til at sige, jeg skal være bedre til at læse mennesker. Jeg skal vide præcist hvornår de gør hvad. Og det kan man se, hvis man kender folks personlighed godt nok. Jeg er selv helt over i modsatte boldgade end min ven, det er derfor vi passer så godt sammen. Når jeg siger jeg skal nå toppen, så når jeg sgu toppen, også når jeg har familie og venner "nede på jorden" der savner mig og tlf virker ikke. Lidt ekstremt sagt, lige her springer jeg fra i sidste øjeblik og går tilbage fordi det er liv og død, men på andre punkter af livet, så får jeg alt passet ind. Men så er det så fedt at snakke med min ven og hans bagebutik der aldrig bliver til noget, fordi der er en stærk side i det også, at "drømme" som det i virkeligheden er. Det kan jeg ikke det der, enten gør jeg, ellers gør jeg ikke. Men han er riiigtig god til at holde mig hen og sige, du har nået nok, stop. Og jeg er god til at sige til ham, få det gjort. Så jeg prøver bare at sige, den ligger på dine skuldre den her alligevel, det er dig der skal tage valget. Stillede du os 3 ved siden af hinanden, skal du ku sige hvem der drømmer om at være sammen med dig uden at det bliver til noget, hvem der er sammen med dig præcist 3 uger efter fordi alt andet er nået og hvem der er totalt 50-50 at satse på. Jeg mener, nu lydet meget abstrakt det her, men inderst inde handler det ikke om ham. Det handler om din erfaring med mennesker og hvor god du er til at læse dem. Jeg er selv uddannet inden for kommunkation, jeg synes at det er vildt spændende sådan noget, fordi livet bliver så meget nemmere hvis man kan det. Hvis han er så mig, vent. Hvis han er som min ven. Vent ikke, fordi om 5 år, samme problem. Men hvis det er en 50/50 så giv den ½ år for så er den 50-50 over sin udløbsdato og der er ikke nogen værdi i at satse på den længere. Jeg ved godt jeg lyder max kold nu, men inderst inde er det jo en risikovurdering alle steder i livet, jo bedre du rammer, jo mere let bliver livet. Jeg mener, lige nu der er min risikovurdering 5% at du vil skrive noget negativt til dette indlæg som også vil være ikke brugbart for mig i forhold til min udvikling men hele 95% for at du vil skrive noget positivt eller neutralt som også vil være brugbart for mig i forhold til min udvikling. Dvs. det kan godt være at det blot er noget skriveri mellem og dig, men i den skabes jo også en masse erfaring i forhold til mennesker. Lad os sige at du skriver noget negativt nu som jeg ikke kan bruge til noget samtidig med, jamen, så justerer jeg og siger 10-90 i stedet og næste gang læser jeg mennesker endnu bedre. Jeg mener, naturligvis skal indlægget hjælpe dig, ja da, men vi skal også tænke på os selv, hjælper dette indlæg mig? Ja, i høj grad. Jeg bliver selv bedre. Det samme med dig i din daglige kommunikation med mennesker - jo mere erfaring, jo bedre kan du læse ham nu, så det jeg faktisk prøver at sige: For at vide hvad han vil, skal du vide, hvad andre mennesker vil. Gå ud i verden i de der par uger du venter på ham og mærk efter hvordan mennesker er. Kan du læse dem, kan du også læse ham. Det hele er forbundet. Til sidst når du til det sted, at du bare mærker, uden at vide hvorfor, men bare mærker uden at blinke, ok, lige nu, jeg skal fx til at skrue ned for mine indlæg i den tråd og vi skal til at parkere den, fordi det bliver for langhåret og jeg holder mig for langt væk fra sagen. Så det er det jeg gør nu, for jeg kan læse at du gerne vil have at jeg afslutter så småt. Så: Forstå verden, så forstår du ham også, og for at forstå verden, blev et med verden og læg mærk til alt hvad der omgiver dig i din hverdag, men jeg holder her, det er bare en anden måde at sige på - du ved det ikke, jeg ved det ikke og vil kan reflektere i en uendelighed, det er max hyggeligt ja, men vi skal også begge videre, jeg skal på arbejde i morgen og klokken er 00.04 og har stadig ikke tænkt over hvad jeg skal sige til mødet haha :D :D