1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Kærester med eksbolle vennens bror?

Kærester med eksbolle vennens bror?

ThatKindOfGirl

ThatKindOfGirl

8 indlæg
  • Skrevet
Okay for et år siden datede jeg en min kammerats tvillingebror, da jeg lige var kommet ud af et længere forhold som gjorde ondt. Det var ren trøstesex og han blev efter kort tid ret åben om han kun udnyttede mig for sex. Det gjorde jeg sådan set også, selvom jeg gav udtryk for det modsatte, men no hard feelings. Vi stoppede fordi jeg ikke var interesseret i mere.

Nu er der så gået et år siden og jeg har dated både mænd og kvinder senere, men der er ikke kommet noget seriøst ud af det. Tilgengæld så har mig om min kammerat (min eksbollevens tvillingebror) fået singletrøst i hinanden. Vi putter bare, nusser og ser film. Intet kys, intet sex. Så det er en form for nærhed, men ikke intimt direkte... Min kammerat ved også jeg har været sammen med hans bror.
Nu er vi så kommet ud i den akavet situation at efter 15 års venskab, 2 mdr's putteri, så er vores forhold begyndt at blive kompliceret. Vi tror måske vi er ved at få følelser for hinanden, men vi begge er sgu lidt i tvivl om hvordan vi har det med det, når jeg har været sammen med hans bror! Ville det være for mærkeligt? Vi er sgu begge meget i tvivl om hvordan vi har det med det og har derfor ikke gjort noget ved det. Vi er også godt klar over hvordan dette kunne se ud i omverden.
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Lad ham afgøre det. Spil bolden over på hans banehalvdel. Sig: Jeg er klar hvis du er klar. Det er ligesom på et arbejdsmarked. Jeg arbejder med reklame på SOME, jeg står i spidsen for en kampagne, en provokerende en af slagsen, som du snart får dumpet i hovedet i din FB feed når du scroller ned. Den lyder ca. sådan her: "Det er snart black friday, skal du nu også til at handle hos os til halv pris? #You Too?" Buuum, den sprænger alle avisoverskrifter fordi vi fucker med så følsomt et emne som metoo. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale. MEN, den vil aldrig blive eksekveret den kampagne, fordi jeg har en chef over mig og han vil med 80% sandsynlighed sige nej. Men jeg har fuld ret til at foreslå den ligesom du har fuld ret til at sige "jeg er klar hvis du er klar" fordi det er ikke din relation det her, det er ikke dit firma, det er hans. Det er ham der skal bruge hjernen og finde ud af om det vil skade hans forhold til hans bror. Din opgave er bare at foreslå det DU gerne vil og du vil gerne, ellers havde du ikke skrevet indlægget. Så, det er meget simpelt, du vil gerne, han ved ikke om han vil. Så er det bare at sige: "Jeg vil gerne. Og så må du selv finde ud af om du vil. Når du har taget den endelige beslutning, så sig det til mig". Underforstået: (jeg gider ikke at diskutere det mere). Ellers kan i sidde i 15 år mere og diskutere om i skal hoppe på hinanden eller ej. Lad ham om det. Når han er klar så hopper i på hinanden unden at se jer tilbage. Og hvis han ikke er klar, så kører i bare forholdet som i har det nu. Og det der med din egen samvittighed. Jeg har da også en samvittighed, når jeg for det første foreslår sådan en kampagne og for det andet siger den på et kvindeforum hvor jeg, ja, faktisk også her, tager pis på metoo et eller andet sted hvis jeg har valgt at skrive denne linje. Det er to steder hvor jeg kunne stoppe mig selv, men jeg gør det ikke, for det første er chefens ansvar, det er hans relation til omverdenen, ikke min. Og det andet - at jeg tager pis på metoo på et kvindeforum, tjah, om jeg burde have en samvittighed der, nej, for jeg vender den om, jeg siger, de kvinder der læser med nu er voksne nok til at kunne forstå at det er en reklame. Og at min eller virksomhedens reelle holdning til metoo kan være en helt anden end antydet i reklamen. OG hvis der er nogen der virkelig skulle være i tvivl, så vil de spørge, og få et svar hvor jeg vil sige at metoo er vigtig, men samtidig skal mænd ikke dæmoniseres. Ergo, det er ikke mit ansvar hvordan i modtager denne linje. Det er jeres. Og er humoren ikke vel modtaget, er det jeres ansvar at skrive, at denne humor er upassende. Det samme i din situation. Det er hans relation til hans bror. Ikke din. Du kan være ligeglad. Du siger "jeg vil dig" og så må han selv finde ud af hvad hans relation til omverdenen er. Er omverdenen ikke ok med det han har gjort/sagt/skrevet, så må han stå på mål for det og tage kommunikationen med omverdenen eller internt med hans bror. Det er IKKE dit ansvar hvordan den bliver. Dit ansvar er at mærke på dig selv hvad DU vil, og DU vil gerne, ligesom jeg gerne vil lave denne kampagne. Dvs. gå ud fra det og kun ud fra det. Sig det til ham som det er: "Jeg vil gerne, afventer hvad du vil". Slut. Og hvis du føler/frygter, at du i dine interne kredse vil blive dømt/fordømt hvad du har gjort, blandt veninder osv osv, ja, der kan jeg godt se, at der er en pointe, for her er det netop dit ansvar at stoppe det allerede nu, hvis du mener, at din relation med dine interne kredse er afgørende. Familie, Venner, Kollegaer, osv. MEN, omvendt vil jeg også sige, vi skal ikke leve vores liv for andre mennesker. For så bryder du jo netop denne hellige bånd med dig selv, hvor du ikke er dig selv. Du lukker låget på din egen udvikling. Du degraderer dig selv. Hele denne integritet omkring at stå ved en selv, den smadrer du fordi du gør noget som dine interne kredse evt. gerne vil have dig til at gøre (at bryde relationen med ham fordi i er på the point of no return, enten er i sammen nu som sammen eller går i fra hinanden fordi i er mere end venner og vil gerne være sammen men "må" ikke). Så: Ja, naturligvis skal man lytte til ens indre kredse, ligesom jeg lytter til hver eneste svar jeg får herinde når jeg har skrevet et indlæg MEN MEN MEN jeg skriver jo stadig fra hjertet, fra mig af, og ikke fra en artikel i cosmopolitan hvor der står, at skal du snakke med en kvinde om hendes følelser, skal du vise at du græder lige så meget som hende. Og så havde mit indlæg været "åhh jeg tuder sammen med dig lige nu at i ikke kan få hinanden, faktisk så har jeg ikke mere toiletpapir tilbage selvom jeg tømte alle nettobutikker her i odense da corona brød ud, så meget græder jeg lige nu over at jeg forstår hvad du føler". Nej, så mistede jeg mig selv. Det samme med dig. Vil du det her, så er du også stærk nok til at sige, folk må sige og tænke hvad de vil, jeg gør det sgu. Skriver dette indlæg med fuld integritet eller er sammen med ham med hele hjertet hvis han også vil det. Så: All in og kig dig ikke tilbage. Vi lever når vi tager beslutninger, og din beslutning her (synes jeg) er at sige til ham, at du vil ham og så må det briste eller bære :)