1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Kompliceret og forvirrende

Kompliceret og forvirrende

HeltAlmindelig

HeltAlmindelig

3 indlæg
  • Skrevet

Hej, jeg sidder i en situation hvor jeg virkelig bare har brug for nogen som kan se på det udefra.

Jeg er en mand i midt-tyverne og har været sammen med min nuværende kæreste på samme alder i ca. et år, før det sås vi med hinanden lidt mere løst i et halvt års tid.

I det halve år hvor vi sås med hinanden løst, var det lidt uklart præcis hvad spillereglerne var, hun havde sagt hun ikke kunne finde på at være sammen med andre, og det havde jeg  egentlig også. Men vi havde ikke nogle regler om det.

Grunden til vi ikke var blevet rigtige kærester var ærligt talt at jeg har et lidt svært forhold til det med tosomhed, og de gamle kæresteforhold jeg havde med bagagen var ikke fede oplevelser. En aften har vi en samtale hvor jeg siger noget i retning af at jeg ikke vil være den der holder hende tilbage fra at finde den ”ægte kærlighed”.

Den dag vi beslutter for at tage den til det næste trin, kommer hun forbi, og vil meget gerne tale. Hun har været i byen, og der er sket noget, der har gjort hende meget ked af det. Hun kommer med et ultimatum og siger at hun vil være ”rigtige” kærester. Jeg tænker lidt over det, men ender med at sige ja, det vil jeg gerne.

Der går et år, og vi har det dejligt sammen. En hører jeg, ad  nogle lidt kringlede veje, at min kæreste engang har haft en trekant. Vedkommende der fortæller det til mig, siger det fordi hun tænker der er tale om utroskab, da trekanten fandt sted lige omkring da vi blev kærester.

Jeg spørger min kæreste om det. Hun bliver ked af det, og fortæller mig om hvordan hun natten før den dag hun stillede mig kæreste ultimatummet, havde en trekant med en ven og hans kæreste.

Det sprænger lidt min verden i stykker, fordi hele vores forhold er startet ved at min kæreste har haft en trekant.

Jeg ved i teorien at jeg ikke kan være vred, og beskylde hende for utroskab, fordi vi ikke havde nogle specifikke aftaler om det på det tidspunkt. Men det sårer mig alligevel virkeligt meget, og lige siden jeg har fået det at vide, har jeg faktisk slet ikke haft lyst til at være sammen med hende, og jeg overvejer meget kraftigt at slå op.Jeg ved ikke hvad det er, for mig er det bare hele fortællingen om vores forhold som jeg havde i mit hoved, som bare lige pludselig viser sig at være noget helt andet end det jeg troede.

Det sårer mig også enormt meget at mange af hendes venner har vidst det ”bag min ryg” og jeg føler mig lidt dum pga det. Det ripper også op i nogle rigtige dprlige oplevelser jeg har haft med utroskab.

Men jeg havde jo også sagt til hende at jeg ikke ville ”holde hende tilbage”, selvom jeg mente noget helt andet.

Hvad siger i? er jeg en idiot, og burde bare glemme fortiden? Eller er jeg i rette med at have så svært ved det?

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
Bare glem det. Det er millimeter-bureaukrati. Havde hun nu trekanten en dag før i blev kærester, havde hun den nu på dagen, eller havde hun den dagen efter... Come on. Det er ikke fodbold det her. Er den over måstregen, er den ikke, hvad siger linjedommeren, han siger ja, hvad siger var, de siger nej, hvad siger dommeren efter at have kigget var, han siger... "måske". Du er sammen med hende lige nu og i har det godt og det er det der tæller. Hvis hun i morgen er dig utro, så er det en anden snak for så er bolden klart over målstregen. Men så længe hun ikke er det, så er bolden ikke over målstregen og i spiller videre. Og det med hvad ens venner fortæller - det er derfor de ikke skal blande sig i ens forhold og fortælle det ene og det andet. Skal man lytte til alt hvad ens venner sagde så var du ikke sammen med nogen, for så var der altid et eller andet galt med hende. Det samme med forældre. Lad aldrig nogen af hverken den ene eller den anden part give dig stikpiller i forhold til hvad de synes der sker. Så får du aldrig dit eget liv. Det er det samme i skolegården når du spillede fodbold. Alle de andre drenge vidste lige hvordan du skulle spille den kamp men de kunne intet selv. Du skulle bare aflevere der og skyde på mål der og gå i defensiven der i stedet for at fiske foran mål. Der er ingen grund til at skabe en konflikt og sige "jeg gør hvad jeg vil" men i er et hold, og du er nødt til at sige "jeg kan godt følge jer, men jeg synes at hvis flere folk løber med op når der er kontra, så har jeg flere at aflevere til og er fri for at skyde på mål selv". Det samme her: "Jeg kan godt følge hvad i siger med at eskalere det hele, men ro på, nu synes jeg at i skal gå lidt i defensiven, vi fører trods alt 2-1 og så prøver jeg at holde bolden oppe foran sådan så tiden taler til vores fordel og vi kører den hjem med 2-1, ja, enig, det er noget pis, at vi har fået et mål ind hos os (at hun har gjort det hun har gjort) men vi fører stadig 2-1 - vi har også haft rigtig gode ting i vores forhold, og kan vi kører den hjem med 2-1 så er jeg godt tilfreds, 3 point er 3 point."
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hun sagde til dig inden hun havde trekanten, at hun ikke kunne finde på at være sammen med andre. Ergo bryder hun noget, hun faktisk havde lovet = utroskab.

Uanset hvilken aftale I havde eller ikke havde på det tidspunkt, så spillede hun ikke med åbne kort. Hvorfor skulle hun ellers bryde ud i gråd, da du konfronterede hende? Det er meget suspekt, at hun pludselig bryder ud i gråd under konfrontationen, men absolut INGEN kvaler havde med at holde det skjult i mange måneder. Hun vidste udmærket godt, at hun overtrådte en grænse du havde. Hun er ikke ked af, at hun havde en trekant - hun er bare ked af, hun blev opdaget.

Jeg har været meget på fora med kærlighedsproblemer. Folk der skriver ind og beskriver deres utro partner, beskriver tit det samme: Den utro partner holder det skjult i månedsvis, måske årevis uden moralske kvababbelser, men partneren finder så ud af det ad andre veje, og den utro begynder at flæbe helt vildt. "Undskyyyyld, jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg vil kun dig min skat" bla bla bla. Nej - de er KUN kede af, at de nu ikke længere kan nyde godt af flere partnere. Intet andet.

Du har god grund til at have dine tvivl.

Så lige en anden ting:

Det er vigtigt du får arbejdet på din bagage fra tidligere partnere. Jeg har selv haft en kæreste, som jeg sås med i et halvt års tid først uden kærestetitlen, fordi han ikke var klar grundet dårlige oplevelser. Det var rigtigt hårdt at gå i et halvt år uden at vide om man var købt eller solgt, og det ville jeg på ingen måde spilde et halvt år på i dag. Jeg har stor forståelse for at det er svært at have tillid til andre, men du kan ende med at skubbe fremtidige partnere væk og i værste tilfælde aldrig få en kæreste. Derfor vil jeg anbefale terapi - så du kan få et kærlighedsliv med tillid fremover.
HeltAlmindelig

HeltAlmindelig

3 indlæg
  • Skrevet
hmm 1987-male, jeg tror ikke helt jeg fanger pointen med det du skriver? Det er egentlig ikke fordi jeg hænger mig vildt meget i at det skete lige præcis før eller efter vores forhold strengt taget begyndte. Og det er egentlig heller ikke fordi jeg lever mit kærlighedsliv efter andres forventninger, det er meget efter mit eget hjerte at jeg ikke har lyst til at leve i et forhold der er blevet indledt med en trekant, og på en måde hvor jeg føler mig ført bag lyset.

Contrast: Jeg tror jeg vil insistere lidt på, at det hun gjorde teknisk set ikke var utroskab, vi havde ingen aftale om at var ekslusive.
Jeg havde sagt til hende, at hun "ikke skulle vente på mig" hvis hun pludselig løb ind i lige det hun søgte, fordi jeg pga mine egne komplekser følte mig ude af stand til at indgå i et sundt forhold. Det forstod hun som at jeg afviste hende fuldstændigt, og har selv beskrevet det som at hun sagde ja til den trekant ud af afmagt og usikkerhed. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide om er rigtigt.

Men du har helt ret i at hun ikke har spillet med åbne kort, og virkelig har gået bag om ryggen på mig, hvilket sårer mig virkeligt meget. Også er der også det med at der er en fyr i hendes omgangskreds som har kunne fnise lidt, når han har hørt/set at hun har fået en kæreste, dagen efter han havde en trekant med hende, og det giver mig hvis jeg skal være ærlig enormt meget lyst til at havde hende ud af mit liv så hurtigt som muligt. Det kan sagtens være fordi jeg lider under en eller anden art af madonna/luder kompleks, men det ændrer egentlig ikke på det.

Til sidst, så har du fuldstændigt ret i at jeg en eller anden dag bliver nødt til at få styr på mig selv, og hvrodan jeg har det i forhold, det besværliggør det rigtigt meget at skulle have en kæreste. Det er sgu bare meget lettere sagt end gjort.

Men tak for svaret, jeg synes det er vildt svært at skille tingene ad når man sidder midt i det og er influeret af sine egne følelser. Man har på alle måder lyst til at tro på alle de angrende forklaringer man får af den anden
contrast

contrast

1864 indlæg
Det med at få styr på dig selv er heller ikke noget jeg mener, man bare lige gør. Så det skulle ikke forstås sådan at "bum, gør det lige". Det er hårdt arbejde. Men bare du er bevidst om det, så er du nået langt.

Jeg kan godt se, at der var uklarhed om hvor I stod dengang og at der ikke var en aftale. Det kommer nok meget an på, hvordan hun ellers er som person og vi kender hende ikke. Men ud fra, at du fortæller at hun finder en trekant i byen, fremstår hun som en der har brug for meget seksuel anerkendelse, ret mig hvis jeg tager fejl. Jeg er selv lidt konservativt anlagt, så det kan godt spille ind, men det med at have en trekant den ene dag og så ville være kærester med dig den næste forekommer mig... ustabilt? Altså, hvad får hende til at tage så drastiske modstridende beslutninger efter kort tid? Det ville jeg finde ret mærkeligt.

Jeg vil også bare understrege vigtigheden af at du kan fortælle hende (eller en anden fremtidig kvinde) åbent og ærligt om dine følelser. Og at du kan tale om hvilke behov og ønsker du har for forholdet. Hvis man har traumer fra tidligere forhold kan det virkelig være en hæmsko for at man kan kommunikere klart hvad man ønsker. Det er hårdt arbejde at lære, og man gør sig sårbar ved blotte sig, men man bliver nødt til det for at kunne få et velfungerende forhold.