1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Kulturforskelle i forhold, erfaringer søges?

Kulturforskelle i forhold, erfaringer søges?

vaniljestang

vaniljestang

356 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. Jeg håber at nogen er jer har erfaringer indenfor kulturforskelle i et forhold i vil dele ud af. Jeg skriver fordi jeg har mødt en skøn mand, som jeg så småt er ved at forelske mig i. Han er også super glad for mig, og jeg føler vi er der hvor vi er ved at være et par. Vi har det super godt sammen og er på en lyserød sky. Men.. Vi begge er sidst i tyverne. Der er ikke tid til at spilde nogle år på den "forkerte" .. Derfor har vi allerede nu snakket forventninger til forhold, børneopdragelse osv. Ikke at vi skal have børn nu, men så vi kan finde ud af om vi har de samme holdninger osv i fremtiden.. Han er af en anden kultur end mig og muslim. Men ikke religiøs muslim, men kulturen kan jeg mærke betyder meget for ham. Han er meget sådan, at hvis det er os to - jamen så er det os to. Man går ikke bare fra hinanden af små problemer eller fordi der lige er lidt modgang. Man bliver uanset hvad. Den eneste "gyldige" grund til at gå er utroskab. I hans kultur er det ikke normalt at gå fra hinanden eller blive skilt.. Jeg føler lidt han vil have at jeg "lover" ham at jeg aldrig går. Jeg kan egentlig godt lide mentaliteten. At man ikke bare går ved det mindste - Men omvendt har jeg det også sådan at der er ingen garantier her i livet. Hvis der kommer en dag, hvor kærligheden bare ikke er der mere eller man ikke er lykkelig mere, så skal man da heller ikke blive i det. Men det forstår han slet ikke. Har man valgt at være sammen, jamen så bliver man. Jeg spurgte så ind til hvis vi havde børn sammen og blev skilt. Der var han også meget fast i sin holdning, jamen hvis jeg valgte at gå pga en anden mand eller utroskab, så havde jeg også valgt barnet fra og han ville gøre hvad han kunne for at få retten til barnet og han ville aldrig tilgive mig. Den er jeg imod .. Jeg synes jo at uanset hvad der sker mellem forældrene, så skal man tænke på barnets tarv. Jeg ville nu heller aldrig være utro, og finde en anden mand ville jeg jo aldrig gå efter.. Men alligevel, bare at han har holdningen til at jeg ikke skulle have retten til mit barn.. Den synes jeg ikke om. Hvis vi gik fra hinanden, og jeg senere fandt en anden mand, er min fornemmelse også at han ikke ville acceptere at den mand skulle se vores børn.. Jeg kan bare mærke at kom det dertil hvor vi fik børn, og det skulle ske vi gik fra hinanden, så ville det være evig krig omkring børnene.. Han har også kun selv haft sex med 1 før mig. En kæreste. Han forstår slet ikke at jeg har haft sex med en del flere end kun kærester. I hans verden er det kærlighed. Sex bare for sex, kan han slet ikke sætte sig ind i. Han acceptere selvfølgelig min fortid, men han er ikke stolt. Det kan man tydeligt mærke. Han er også lidt efter mig, med om jeg snakker med dem jeg har haft sex med, om vi er venner på facebook osv osv. For han ser det som utroskab hvis jeg snakker med dem.. Ja også er der den med svinekød. Han er imod svinekød, og ville aldrig selv servere svinekød for sine børn. Jeg spiser svinekød, det har han intet imod. Men børnene.. De skal ikke smage det, før de ved hvad det er. Og der er ikke nogen der skal servere svinekød for dem. Han ser lidt på svinekød, som jeg ser på rotter. Nu er det ikke fordi jeg selv spiser særlig meget svinekød, men jeg synes at forbud er forkert. Hvis vi boede sammen ville jeg pr automatik nok bare vælge svinekød fra derhjemme. Jeg gider ikke lave 2 retter aftensmad hver aften, men jeg synes bare stadig ikke svinekød skal være forbud. Alt andet end lige det her der er vi enige. Han vil også meget gerne holde jul og med til jul med min familie, hvilket jeg er utrolig glad for. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre hvordan i håndtere kulturforskellene? Jeg vil rigtig gerne være sammen med ham, og jeg føler virkelig at han er MANDEN. Han er super sød, kærlig, omsorgsfuld, skriver døgnet rundt, vil ses heletiden, tager smågaver med hvergang vi ses og bare skøn på alle måder.. Men.. Jeg er stadig i tvivl om kulturforskellen vil betyde for meget.. Så håber nogle af jer har lidt erfaringer at dele ud af. :)
Supernova1

Supernova1

460 indlæg
  • Skrevet
Ej omg nuurgh, din mand lyder helt seriøst som en drøm😍😍. Hvad fanden er det du tuder over ærligt, en som ham finder man sjælendt. At han kun har været sammen med 1 før dig ser jeg kun som en god ting, vil du hellere have en mand der har været sammen med kvinder fra højre til venstre og kunne være blevet smittet med eventuelle sex sygdomme eller gjort en af dem gravid ? Jeg personligt selv ville have det pisse stramt med en mand der har en fortid med mange kvinder og tror kun jeg ville kunne acceptere ham hvis jeg virkelig elskede ham. Du har fundet en fyr der vil være dig evigt tro og vil have en ed på at det skal være jer 2 resten af livet, jeg ved ikk med dig men jeg synes at det er så smukt og så ekstremt sjældent hvis man kan finde en person i en ung alder, elske dem, gifte sig med dem og blive med dem resten af livet, fordi ærligt i sidste ende hvem har man så? Dine forælde vil dø en dag, dine børn vil vokse op, flytte ud, blive gift og selv få børn de vil tage sig af, så i sidste ende man har kun den person ved siden af sig som man har valgt at dele resten af sit liv med og blive gammel med.. Tag det roligt, ladvær med at bekymre dig så meget, ikke stress over noget som helt sikkert nok selv skal løse sig. Og hvis du allerede nu er begyndt med at tænke “jamen hvad hvis vi går fra hinanden” og snakker som om at du allerede ved at det bare vil ske en dag, og ikk kan se jer 2 sammen når du kigger meget langt frem i din fremtid så måske er du ikk helt så forelsket i ham som du tror?