1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Lidt tanker om "at være sig selv" og ...

Lidt tanker om "at være sig selv" og kæresteforhold

Indyfan

Indyfan

8 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Dette er ikke mit første indlæg, nej, som nogle nok bemærker.

Jeg er egentlig ikke ude efter råd ang., hvad jeg skal gøre med min nuværende situation, for jeg ved allerede, hvad jeg vil gøre. Desuden kan I kun gætte, da I ikke kender hende. Men rimelig kort, så er jeg en mand på 28 år og har set en pige en vel ni gange nu. Vi har rigtig god kemi, vil jeg sige, masser af fælles humor og taler godt sammen og skriver sammen om alt og intet hver dag. 
Jeg er forelsket i hende, hvilket hun har fået at vide. Vi har ikke haft sex, også fordi vi vil tage det stille og roligt, fordi jeg er jomfru. Vi har dog ligget og berørt hinanden på en ret så intim måde, hvilket hun også selv har taget initiativ til flere gange. Vi kan heller ikke lade være med at ligge og putte og kysse hinanden. Hun har rent ud sagt, at hun kun er interesseret i noget seriøst med mig, men hun er i tvivl om, hvad hun helt præcist føler for mig, men eftersom vi begge har det dejligt i hinandens selskab, er vi begge opsat på at fortsætte med at se hinanden for at se, om det kan blive til et kæresteforhold. Så den er rimelig afgjort, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Når jeg så alligevel skriver, så er det fordi, jeg er den holdning, at man blot skal være sig selv i en SERIØS datingsituation. Hvis det er meant to be, så skal det nok ske. Dermed ikke sagt, at man ikke skal have nogle basale sociale kompetencer. De fleste (interessante) kvinder tænder vel på, at man er intelligent og kan føre en samtale på et vist niveau. Hende jeg ser, siger i al fald, at hun gør netop dette. Hun siger, at jeg gør "alt det rigtige", men hun føler ikke rigtigt en "kæreste-vibe", hvilket hun er i tvivl om skyldes, at der er sket så mange livsændringer, mens vi har skrevet herunder flytning til ny by og studiestart, eller at vi endnu ikke har haft sex eller noget helt tredje...

Men eftersom jeg aldrig har haft held med kvinder, hvilket klart skyldes generthed og tilbageholdenhed, så kan jeg ikke lade være med at tænke, om jeg alligevel gør noget forkert i fht hende pigen. Jeg er en blød, sød og omsorgsfuld fyr, hvilket hun siger stemmer overens med hendes præferencer, da hun ikke kan fordrage pumpede, hårde typer. Jeg er også meget ærlig og følsom og god til at tale om mine følelser. Men jeg har også meget humor og en fjollet side, hvilket går godt i spænd med hende pigen. 
Men måske skal jeg bare tænke, hvis det er meningen, at der skal ske noget, så sker det og ellers er der videre til den næste.
Alibalibi

Alibalibi

52 indlæg
  • Skrevet
Ud fra dine tidligere indlæg får jeg desværre den tanke, at hun ikke er interesseret (nok), men er for høflig til at sige det. Jeg ved godt, at du ikke har været sammen med andre, men jeg tænker, at efter 9 møder og x antal uger/mdr skulle der være opstået nogle kæresteagtige følelser. Desværre siger hun direkte, at hun ikke får kærestevibes, så jeg ville ikke bruge mere tid på hende. 
1987-male

1987-male

3039 indlæg
  • Skrevet
Enig. Jeg ville bruge tid på hende, hvis jeg ikke havde et mål med at komme fra a til b med hende som du har. Men når du har sådan et mål, lider du i det forhold, og så skal du ikke være der. Pas på ikke at gå i "the one and only" fælden. Da jeg startede med at date var jeg helt væk i den første og naturligvis ville jeg aldrig føle det samme for en anden osv osv troede jeg og blev ved og ved og ved med at skrive til hende. Det var så trist, også fordi hun var "for sød" til at afslutte det mens jeg havde et mål om at komme fra a til b med hende. Jeg har et simpelt råd. Det drejer sig "bare" om at komme ud og møde nogle kvinder og finde ud af hvad man skal gøre og ikke skal gøre. Gå ud og lav nogle fejl. Det er virkelig learning by doing. Til sidst så sidder det bare fast, aha, det her skal jeg ikke gøre nu ,aha, det her skal jeg ikke sige nu. Dvs. det kommer naturligt, du tænker jo heller ikke over, hvordan du trækker vejret eller holder ballancen på en cykel. Du gør det bare. Det samme her. Så: Flyv fokusset væk fra hvordan du kan få hende. Det er det mest sunde for dig. Og hvis jeg virkelig virkelig virkelig skulle sige, hvordan du skulle få hende, selvom jeg nægter, at vi skal derud, så ville svaret være: giv hende mindre opmærksomhed. Så kommer hendes interesse muligvis. Bare skru langsomt ned for kommunikationen, pænt, men stadig skrue ned. Og efter at der er gået 1 måned og i skriver sammen igen, så skriver du på en sød måde at du ser en pige og at i har det godt sammen. Find en pige til den tid. Nogle gange, så sker der det at hun pludselig vil dig fordi åh, nej, hvilken fyr har jeg dog "smidt væk" men der kan du ikke bare vende tilbage til hende, fordi du har en anden inde i billedet og må også stå ved over for den anden at du vil hende, ellers havde du jo ikke været sammen med hende. Men læg så mærke til hvad der sker hos din gamle, du får ikke luft og tro mig det er mere ubehageligt end der hvor du er nu, hvor du føler afmagt. Afmagt handler om dig selv, om hvordan du reagerer på hvordan du har det inden i. Det andet handler om handling: Hvordan løser du en situation hvor du føler dig som en citrion der er blevet presset for alt sin sidste saft og hun bliver ved med at presse, også hvis du prøver at afballancere jeres forhold hvor kommunikationen er lige stor begge veje. Men igen, vi skal slet ikke tale om det, det er kun hvis du med pistolen for  tindingen sagde til mig: Jeg vil have hende og kun hende, så ville jeg sige: I stedet for at give hende maksimal opmærksomhed som du gør nu, så skru ned for den, enten får du et resultat ud af det, eller får du ikke. Du har ikke noget at miste for uanset hvad skal du ikke være hvor du er nu.
Alibalibi

Alibalibi

52 indlæg
  • Skrevet
Der er jo heller ikke rigtigt en opskrift på at blive forelsket/kærester, så selvom at du gør "alt det rigtige" som hun siger, føler hun det jo ikke, hvis hun ikke føler det.