1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Lige flyttet sammen men slået op

Lige flyttet sammen men slået op

Natnat_

Natnat_

1 indlæg
  • Skrevet

Hej piger.

Jeg er ny her, men tænkte je ville prøve at skrive et opslag her.

Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år til sommer. Vi har boet mindre en 10 minutter væk fra hinanden og var derfor sammen næsten hver dag. Da han fik fast arbejde, kom han ofte direkte fra arbejde og hjem til mig. Vi har siden slut sommer, snaket om at flytte sammen og skrevet os op i boligselsaber. Efter et par måneder beslutttede vi os for, at han flyttede ind hos mig i min 1. værelses, for at spare penge og derved hurtigere få råd til en større bolig. 

Vi har nu endelig fået en lejlighed og har boet her i en månedstid ca, men henover påsken blev han i tvivl om vores forhold og i slutning af påsken slog vi op. Vi bor pt. stadig sammen mens han finder noget andet. Vi har delt lejligheden op, så vi nu bor sammen som roomies og ikke kærester. 
Jeg har været væk den sidste uge, for at få tid til at bearbejde det hele, da det kom som et chock for mig. 

Han begrundelse er at han ikke længere kan se vi har en fremtid sammen, fordi han føler jeg ikke tager initatitiv nok. Med initaitiv mener han at jeg i stedet for at gøre ting selv og blive sur, skal bede ham om hjælp. F.eks. med vasketøj. Så kan jeg finde på, bare selv at gå ned ved vasketøjet og så bagefter være irriteret over, at han ikke har taget det, eller små ting som, når han har vasket op og ikke gjort vasken ren efter sig, så bliver jeg irriteret og gør det for ham, i stedet for at sige det til ham... Når han opdager der er noget i vejen, så kommer han hen og spørger mig. Men jeg er god til at sige, der ikke er noget i vejen selvom det er tydeligt at jeg er irriteret. Jeg ved, at den adfærd stammer fra min opvæskt og efter vi har snakket om det, er jeg blevet mere bevidst om det og er startet i Headspace for at få hjælp til, hvordan jeg arbejder med det. Jeg kan også have svært ved at, sige til ham, at jeg gerne vil lave noget med ham. I stedet bliver jeg ked af det og han får det hevet ud af mig og så foreslår han vi kan lave noget. Det ville jo være lettere, hvis jeg bare kunne sige til ham. "Hey. Jeg synes det er lang tid siden vi har lavet noget sammen. Skal vi ikke gå en tur eller se en film?" Men frygten for at han bliver irriteret over jeg forstyrrer ham, gør det svært. 

Efter et par dage adskilt, fik jeg en besked fra ham, hvor han åbnede sig op og fortalte at han følte jeg havde svigtet ham, fordi hver gang han havde bragt på banen, at jeg skulle sige hvad jeg vil/tænker og føler, har jeg sagt at det skal jeg nok, så har jeg ikke gjort det. Han føler, at jeg gang på gang har svigtet ham og han bliver taget tilbage til sin barndom.. Jeg kom hjem og vi snakkede om hvordan vi begge har det. Han blev ked af det og virkede til at han fortrød sin beslutning. Jeg trøstede ham og vi endte med kys og sex.. Vi har efterfølgende haft sex 2 gange og jeg forstår ikke hvad der sker??

Vi har aftalt at vi bare tager en dag ad gangen og gør hvad vi har lyst til (sex, kysse, kramme, putte osv,), men jeg er bange for at det bliver mere kompliceret. Jeg har brug for at finde ud af om han har lyst til at skal være kærester igen, men at vi tager det langsomt. Jeg skal også selv finde ud af hvad jeg vil.. 

Vi er enige om, at han stadig leder efter bolig

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
Det er jo en klassikker, det med vasketøj og opvask, jeres problemstilling. Jeg er næsten sikker på, at han føler, at han gør andre ting i hjemmet, som han ikke spørger din hjælp til (IT, teknik, bormaskiner, boligstøtte) alt sådan noget han bare gør og så forventer han at du kan i det mindste ordne vasketøjet og tage opvasken. Jeg har haft den sååå mange gange med de piger jeg har været sammen med. Nej, jeg gider ikke med dig ud og købe ind, nej, jeg gider ikke fortælle dig hvilket tøj du skal have på til din venindens fødselsdag og om det er godt nok det du har på, find ud af det selv, eller spørg på woman.dk - det er det forummet er der for, der sidder sikkert en kvinde der kan sige, det er super nice tøj det her, tænk ikke så meget over det, bare husk at finde et smykke også der ikke er så overdrevet som det du har valgt at tage på... Jeg mener, ja, ja, ja, jeg kan godt følge langt de fleste kvinder, når de siger, vi skal begge tage opvasken, vi skal begge gå ned og vaske tøj, du propper alt det hvide i maskinen, jeg tager alt det sorte i den anden maskine... jeg ved godt at det er sådan mange af jer tænker, og jeg gør det også på de områder hvor jeg SKAL, arbejdsplads osv osv for at bevare den gode relation med de kvindelige kollegaer, sidde og rette en text sammen  der skal ud på virksomhedens fb side selvom hun ku gøre det selv og jeg ku tage mig af en anden opgave, men hun bliver såååå glad når vi gør det sammen og så kører forholdet, men helt ærligt, sig til ham, ok, lad os snakke om det, jeg tager opvasken, tager tøjvasken, hvilken dele af huset tager du så af, støvsugning, tørre støv af alle steder også omkring tv'et og pc'en og sprit tastaturet på begge jeres macs, jeg mener, klar rollefordeling sådan så i slipper for at snakke om det igen og igen og igen.. væk fra alt det der hvordan du har det, det ka nogle mænd ikke kapere for mange af jer trækker det ud i langdrag, snak praktisk og jordnært i stedet for, hvad skal han gøre - og så kan du punke ham for bagefter, der har ikke været støvsuget i en måned nu, det er din den der. Ikke at det netop er støvsugning han skal, det hader han sikkert også, men jeg mener, find felter hvor han vil, og som er vigtige for dig også. Find en enighed, selvom i starter i øst og vest, ligesom når DF og enhedslisten diskuterer i folketinget, alligevel bliver de da enige om at demoktrati er godt. Så langt så godt, det er da en start. Og i forhold til de andre ting: Den der med om der noget i vejen om du skal sige ja nej, den tygger jeg lige over, siger du ja der er noget i vejen, får han et flip åhhh nej nu skal vi til det igen, alle de følelser og alle de hvordan vi har det med hinanden, det hænger ham vel snart ud af halsen, sorry hvis det lyder hårdt, siger du nej lyver du over for dig selv, undertrykker dine følelser og ender med det her til sidst: https://www.youtube.com/watch?v=NoMqvniiEkk&t=138s Så: Svaret er nok et sted midt imellem. Prøv evt formuleringen: "Det går ok, jeg er bare så sulten". Med den sætninger siger du ikke "klokken er 19.00 og du har stadig ikke lavet aftensmad, det var din tur i dag, tag dig sammen mand" men i stedet siger du "åh... jeg er så sulten... bare jeg dog fandt et eller andet i køleskabet der ikke gjorde mig sulten længere" Og så rækker han en hjælpende hånd frem: "Jeg er også lidt sulten, det kan være jeg skal se hvad de har på på too good to go". Ned med konflikten, op med hentydningerne. Så den med at du synes at i skal lave noget, det er en no brainer, den skal lige på og hårdt, og jeg er lige glad med at du er bange/usikker osv osv enten er du i det forhold eller er du ikke, så: "Jeg vil gerne have at vi tager ud og ridder på heste i dag". Ham: "Ridde på heste, er du helt fra forstanden". Lad ham lige komme med den, han skal lige puste sig op og vise hvor dum ide din er fordi han har evigt ret. Lad ham. Men hør så på hans næste sætning: "Hvorfor skal det lige være på heste, kan vi ikke køre på cykel et sted hvor der er heste og blot fodre dem, også hvis de er vilde?" Ja, siger du, konflikt nedtrappet, løsning fundet og du har sagt hvad du vil, det er det vigtigste. "han åbnede sig op og fortalte at han følte jeg havde svigtet ham" Ah, come on, den er hans den der. Den skal han bare ikke tørre af på dig. Svigtet ham? Come on. Bare grin af det. Det er så lamt. Han skal ikke føle sig svigtet der og være mand nok og sige, "ok, jeg skal selv være bedre til at spørge ind til hvordan du har det". Så glem alt om den her, også hvis han bruger svigtkortet igen, enten lad være med at svare på den eller sig klart og tydeligt, ok, jeg har svigtet dig, men jeg synes at vi skal se fremad. Lad være med at sige det er din egen skyld osv osv så går han i baglås. Bare sig til dig selv, den her, den må du ingen omstændigheder tage ind i hjertet, så ind af det ene øre ud ud af det andet. Ikke alt skal man reagere på, og i hvert fald ikke den slags pladder. Han er ikke en pige på 11 år, der føler sig svigtet af forældrene, han er en voksen mand, så den her kan han godt lade ligge. Du har ikke svigtet nogen. "og jeg forstår ikke hvad der sker??" Ligner sådan noget trøstesex i mine øjne, uden at jeg er helt sikker, bare gør det igen, hvis du er ok med det, jeg mener, hvis du har de følelser under jeres sex du gerne vil have. Hvis ikke, så må du afvise ham. "Jeg har brug for at finde ud af om han har lyst til at skal være kærester igen". Du kan ikke vide det, bare gør det der skal gøres med justeringer i forholdet, så finder i ud af det dag efter dag og hvis det ikke går, fair nok, du gjorde dit, lavede dine justeringer, sagde tingene som de skulle siges og hvis det ikke hjalp, fair nok, sket er sket og i er ikke de rigtige for hinanden. P.S. jeg skriver meget lige ud af posen, håber du er ok :)