1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Må man ikke spørge, hvorfor han aflyser?

Må man ikke spørge, hvorfor han aflyser?

Edas99

Edas99

7 indlæg
  • Skrevet
Hejsa
Jeg står i den situation, at min kæreste(gennem 6 år) og jeg har en aftale i morgen tidlig. Men pludselig skriver han: Jeg kan ikke i morgen alligevel. Du skal ikke komme.

Jeg spørger ham, om der er sket noget. Eller om han er sur på mig over noget, jeg ikke kender til(det sker fra tid til anden, at han er sur på mig over noget, jeg ikke selv kender til - fx hvis en mandlig kollega har sendt mig en snap).
Herefter bliver han sur over min tankegang, og det lægger han ikke skjul på. Han skriver: Hvorfor skal det ALTID handle om dig? Hvorfor skal det ALTID være dig der har gjort noget forkert? Hvorfor tænker du ALTID sådan?
LÆS FOR HELVEDE, HVAD DER STÅR I BESKEDEN!!!
“JEG kan ikke i morgen alligevel...”
J E G ! ! ! IKKE D I G ! ! !
 
Jeg gør det klart overfor ham, at det jo selvfølgelig er ok, at han aflyser, men at jeg bare undrer mig over, hvorfor han aflyser, og at jeg ikke  helt forstår, at han ikke vil fortælle mig, hvad grunden er.
Hans svar til det lyder: Jeg skal fandme ikke stå til regnskab overfor dig!

Så mit spørgsmål er, om jeg er urimelig, når jeg spørger, hvorfor han aflyser?
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
Hvorfor er det lige du er kærester med en der skriver sådan til dig?
Edas99

Edas99

7 indlæg
  • Skrevet
Ja, den tanke fik jeg jo også, men samtidig bliver jeg bekymret for, om jeg virker kontrollerende, når jeg gerne vil have at vide, hvorfor han aflyser. Men på den anden side, tænker jeg, det er naturligt at spørge, men knap så naturligt, at han bliver så sur over mit spørgsmål...
Men nu er jeg forvirret over, om det var forkert af mig at spørge til årsagen, fordi hans reaktion var såvoldsom. Er bare ret sikker på, han ville have spurgt mig om det samme, hvis jeg aflyste på den måde, men det er jo ikke til at vide.
contrast

contrast

1864 indlæg
Nej, det er på ingen måde normalt at reagere sådan ud fra et spørgsmål om hvorfor han aflyser. Men der ligger sikkert meget mere bag jeres forhold end lige det her eksempel. Det er svært at svare retvisende uden en beskrivelse af hvordan jeres forhold generelt er
Edas99

Edas99

7 indlæg
  • Skrevet

Det vil tage lang tid at gå i detaljen med det hele, men jeg oplever, at jeg ikke må spørge ind  til, hvad han laver, når vi ikke er sammen. Det er heller ikke noget jeg hør ofte, men har nok gjort det 5 gange i løbet af de sidste 6 år, og kun hvis jeg ikke har set ham længe(mere end en uge). Sidste gang jeg spurgte ham, hvad han lavede står tydeligt i min erindring - det var i januar 2021,  og jeg havde ikke set ham i næsten 2 uger. Jeg oplevede, at han blev temmelig  sur. Han sagde det er spild af tid, at svare på ligegyldige spørgsmål. Jeg ved ikke, om det er fordi, han opfatter det som kontrol, men det er i hvert fald ikke min hensigt. Vi taler sjældent sammen mellem vi ses, hvis der går en uge mellem vi ses, taler vi ikke i telefon med hinanden, og vi sender max én sms om dagen. 

Men jeg får en tanke om, at det er et uligeværdigt forhold, og får en følelse af uretfærdighed. 

Det gør jeg, fordi han ofte har skrevet til mig: "hvor er du?", hvis han er kørt forbi min bopæl, og min bil ikke er holder hjemme, eller hvis han er kommer uanmeldt forbi, og jeg ikke er hjemme. Det spørgsmål svarer jeg altid ærligt på. En enkelt gang, var jeg på lossepladsen, da det skete, og det troede han slet ikke på. 

Jeg synes bare, at det er så uretfærdigt, at jeg ikke må spørge ind til årsagen ved en aflysning, men han gerne må spørge ind til, hvor jeg er og endda stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af det jeg fortæller, når vi slet ikke har en aftale, men at jeg ikke må spørge ind til årsagen til hans aflysning. Han har stadig ikke fortalt mig hvorfor, men blot at han ikke vil stå til regnskab overfor mig, men det føler jeg nu heller ikke bedt om.

Jeg synes bare, man burde kunne spørge om den slags uden at få en overfusning. Men nu har jeg da lært, at jeg ikke skal stille det spørgsmål igen. 

Emma Butterfly

Emma Butterfly

39 indlæg
  • Skrevet
Måske skal du ikke være sammen med ham hvis han generelt overfuser dig på den måde og han tilmed afkræver dig svar på hvor du har været men han ikke selv vil svare, er det fordi han har en anden ?
Edas99

Edas99

7 indlæg
Den mulighed med at han har en anden, har jeg også overvejet, men jeg tør ikke spørge ham, når han bliver Sir over at jeg spørger ind til, hvorfor han aflyser, tænker jeg, at det vil gøre ham endnu mere rarsende med sådan et spørgsmål...
Edas99

Edas99

7 indlæg
Sir-sur
Alibalibi

Alibalibi

63 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes, at det lyder som om, at der er en usund magtbalance mellem jer. Som folk skriver, han skal under ingen omstændigheder svare grimt/aggressivt tilbage, når du spørger ham om noget uanset hvad det er. Men jeg tænker også, at det lyder som om, at I er meget distanceret fra hinanden, siden at der ind i mellem går en uge, hvor i ikke ses, og at der er ting, du ikke kan må spørge om. Når i er kærester, synes jeg faktisk, at det angår dig, hvad han laver (hvad i hver især laver) når i ikke ses. Det synes jeg ikke er kontrollerende, men almindelig interesse og deltagelse i hinandens liv.
Jeg har selv haft sådan en kæreste, hvor jeg følte mig påtrængende, når jeg gerne ville ses eller vide ting om hans dagligdag og det var rigtigt ubehageligt at få den følelse, når jeg selv med glæde ville dele både min tid og tanker med ham. 
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
Den er faktisk ret interessant denne her. Generelt når jeg snakker med mine venner, så snakker vi ikke om personlige ting, vi snakker om politik, teknik, arbejde osv osv og det kan vi gøre i flere timer uden at spørge hinanden om hvad den anden lavede i går. Det vedkommer os ikke. For det er personligt. Omvendt når jeg snakker med en pige, har hun i de mindste detaljer fortalt mig hvordan hun spildte saft ned på hendes tæppe, hvordan hun havde det med lægen hun ikke kunne komme til alligevel og hvad hun spiste til aftensmad og om hun skulle prøve det igen. Det er personlige ting. Det er lidt ligesom det du skriver her, det er jo personlige ting og det fortalte du også gerne til din veninde. Og så står jeg lidt i et dilemma hver gang jeg taler med en pige, jamen, jeg HAR ikke lyst til at fortælle hvorfor jeg ikke ku mødes med hende i går, jeg HAR ikke lyst til at fortælle hvordan jeg har det, jeg HAR ikke lyst til at fortælle at jeg faktisk en gang imellem ser romantiske film som the notebook og læser med hvad kvinder kvinder skriver om på woman, og endda svarer også til tider. Og jeg HAR ikke lyst til at fortælle at jeg efter at have svaret her godt kan lide at gå i modsatte grøft og se en totalt mandsdomineret film ala rambo... Jeg mener, det giver mig ikke noget. Jeg føler ikke nogen udvikling. Og derfor: ja, jeg ville føle, at du var en anelse kontrollerende hvis du ville høre hvorfor jeg aflyste. Jeg kan jo ikke forklare dig at jeg, undskyld mig kørte til den anden ende af landet for at købe en gammel pc som havde en reservedel som jeg havde brug for lige nu for at lave min eksamenspc, det ville lyde underligt i dine ører, eller at jeg bare fik en opkald af en ven hvor hans kæreste skred (vi taler personligt hvis der reelt er sket noget meget vigtigt) og så tænkte jeg, jamen han var da den bedste fyr i verden, hun udnyttede ham og nu skred hun... vent, hvad har jeg selv gang i mit forhold? Er jeg for sød ved hende? Bruger jeg for meget tid på hende? Får jeg egentlig noget til gengæld i det forhold eller handler det kun om hende? Og så aflyser man fordi man pludselig har brug for at stoppe op og finde ud af om ens liv kører i den retning det skal køre, men trækker bare i håndbremsen mens toget kører med 120 i timen og så tænker man på sig selv. Og når du så spørger, om der er sket noget, mens man er midt i denne der, er jeg det rigtige sted i mit liv? Så eksploderer det hele og han skriver stop nu, lad nu være med at spørge ind til alt. Giv mig noget alenetid, jeg har brug for det uden at tlf bipper hele tiden. Jeg mener, vi kan godt lide at sidde i buskasset og observere hjortene/hjorten på savannen, men hvis det var os der sad på savannen og hjorten observerede os fra buskadset, ville det gøre ondt, vi ville føle os sårbare. Ergo: Derfor vil han helst at det går den anden vej, han har kontrol over hvad du laver, men du har ikke kontrol over hvad han laver. Igen, når jeg mødes med en ven, har jeg ikke kontrol over hvad han laver, men han  har heller ikke kontrol over hvad jeg laver. Han har aflyst en del aftaler, jeg har ikke spurgt en eneste gang hvorfor og jeg har også aflyst en del og han har heller ikke spurgt om hvorfor. Dagen efter har vi bare fundet en anden dato og ingen af os har spurgt om hvorfor den anden ikke ku før. Vi ved jo begge to at vi er meget stærke personligheder der godt kan lige at få ting til at ske og så går det ud over mennesker, men til gengæld bliver mål nået, og når vi så endelig er sammen, så er baglandet på plads og vi kan være 100% på og lytte til hinanden uden at snakke om de personlige ting - for der er ikke noget at snakke om, alt er på plads. Jeg mener, du behøver ikke at forklare mig hvad du føler, jeg har været her længe nok til at vide, hvordan han bør være, hvordan jeg bør være for at vi to eller ham og dig passer bedre sammen. Og jeg har også rykket mig meget til at være mere åben, men inderst inde har mange af os mænd det der kontrolbehov samtidig med en lukkethed for at beskytte os selv. Så: Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hans opførsel af upassende, men hvis du vil forbedre forholdet, så start med at finde ud af hvordan du kan tale til ham/os på en måde hvor vi åbner op, uden at vi føler at vi skal åbne op. Men det er så nemt at skrive, i praksis kan det kun gøres med at mærke efter hvad der virker og hvad der ikke virker, i de forskellige relationer du indgår. Og hvad han helt konkret laver: Tyder på en eller anden afhængighed siden han bliver så agressiv og skal forsvare at du ikke skal vide hvad han laver. Enten det, eller at han forventer, at du ser det som noget skidt det han laver og derfor lukker han i som en østers. Og når jeg siger afhængighed kan det være hvad som helst, arbejdsnarkomani, stoffer, spil, porno eller småbesættelse af en anden pige som ikke gider ham, som får hans humør til at falde enormt hver gang hun siger "jeg gider dig ikke" og så går det ud over de nærmeste: dig. Men du har kun tre muligheder. Finde ud af det af andre veje uden at han ved det, snakke med ham om det på en klog måde ala hvad går du op i, i livet "jamen, jeg går op i at tjene kassen og jeg er ved at få et gennembrud hvis bare appstore vil acceptere denne app og jeg er såå tæt på.." eller ja, den tredjle mulighed, totalt accept hvor du lader ham være i fred indtil han får styr på det/ikke får styr på det og du bliver med ham eller går fra ham. Igen: Jeg prøver at nuancere billedet. Jeg prøver ikke at fortælle at du er skyldig i noget som helst og at du er kontrollerende. Roooo på. Vend det ikke indad. Jeg prøver bare at vise alle regnbuens farver, for ½ af farverne har alle over mig allerede set fint :)