1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Mistillid

Mistillid

Anni4018

Anni4018

2 indlæg
  • Skrevet

Hej de damer. 


Jeg står i et lille dilemma jeg ikke kan få mig selv ud af. Jeg har været i et forhold med min kæreste i 2 år, og det har været meget turbulent, men vi elsker hinanden rigtig højt. 

Jeg følte her til sommers at der var noget galt, og jeg kom så langt ud af tjekkede hans tlf imens han sov- og det viste sig ganske rigtigt at han havde skrevet med en pige og holdt det for mig. Han gjorde rigtig meget for at vise mig at der ikke var noget flirtende i det, og at han faktisk bare svarede hende. 

Jeg valgte at tilgive ham i den tro om at han ikke kunne finde på noget lign igen. Dog har jeg svært ved at glemme det, og jeg er draget sådan ud at jeg faktisk har lyst til at bede en pige om at skrive til ham for at se om han tager sig til til at svare og skjuler det igen, for så ved jeg med sikkerhed om han er til at stole på eller ej siden episoden. 

Men alligrvel føler jeg det er så forkert at teste en person af på den måde, så jeg er lidt lost i hvordan jeg kommer videre fra det her. Hvad havde i gjort/ oplevet?

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Ok, du smider en ny pige ind i det her og ser om han svarer. Du planter en veninde så at sige til at være interesseret i ham. Han svarer jo hende din plantede veninde og kører lidt med på flirten, men det er ikke ensbetydende med at han kører videre med hende. Så hvis du skal lave testen, så kør det i det mindste helt ud. Enhver mand vil da stille sig spørgsmålet "hvad vil hun" når en kvinde bare skriver til en eller bare dumper ind i hovedet på en på gaden - og med "hvad vil hun" der mener jeg det på den måde, at man kører da linjen ud og finder ud af hvad hun vil, og når man først har fundet ud af det, siger man til sig selv "ok, hun ville seriøst det her, det var ikke bare pis, men jeg vil ikke hende, fordi jeg har en anden". Så pas på her, du kommer til at tolke det helt forkert. Enig med dig i, at det er en super strategi at teste en kvinde, fordi hun siger fra med det samme helt i begyndelsen fordi det etiske/moralske slår ind som det første men hos os er det mere "ok, jeg skal finde ud af hvad hun vil". Lidt ligesom når jeg bliver stoppet af en sælger på gaden, jeg har aldrig købt noget, men jeg har da snakket med mindst 50 sælgere i løbet af mit liv hvor jeg fra starten vidste at jeg ikke ville købe det, men jeg har da gået hele vejen for at finde ud af hvad de vil og fået dem til at snakke og snakke indtil de typisk siger "ok, dit mobilabonnement er faktisk billigere end det jeg prøver at sælge til dig, kan du have en god dag". Men jeg har stadig gået hele vejen og hørt på alle argumenter selvom jeg fra starten vidste at jeg ville sige nej. Det samme hvis der dumper en smuk kvinde ind i hovedet på mig på gaden og vil det hele og jeg er i forhold så ville jeg da stadig køre den helt ud for at se om en kvinde reelt vil score en på denne måde og så sige fra lige inden det første kys. Det er jo først der man kan konkludere "ok, hun ville faktisk det her". Wow, tænk, at kvinder er sådan. Eller "tænk, at dette er muligt. Nå, så ved jeg det." Hvor vil du have, at vi skal hente vores læring fra? I kvinder vil sååå gerne have at det hele kører perfekt pre date når man "scorer" jer, under dates når man mødes med jer og i forholdet også. Men hvor skal vi få vores læring fra? Ved at afvise hver eneste kvinde? Nej sgu da, det er da at flirte løs, få hver eneste kvinde til at grine sådan så, når man er sammen med en fast, så sidder hun på en cafe lørdag aften og fortæller hvilket fantastisk forhold hun er i samt optakten til det. Det forhold har en pris og den pris er, at man kommunikerer med mennesker på alle planer, om det så er på et kvindeforum eller ude i det virkelige liv. Så: Han vil åbne sig op for din plantede veninde og højst sandsynligt slutte det lige inden det bliver alt for seriøst for at mærke hvem han selv er, MEN du kommer til at læse det helt forkert: At han vil det. Paaaaas nu på. Man kan flirte for sjov og man kan flirte fordi man vil noget med det. Jeg ved godt, at alt dette er det modsatte af hvad en kvinde vil høre fordi "jeg ikke har forståelse for at hendes følelser bliver klemt lige så snart han bare flirter det mindste" - det har jeg rolig nu, men i skal også forstå os, der er to måde at flirte på, ligesom der er to måder at lytte til en sælger på, på gaden. Den ene er for at bekræfte sig selv om, at de beslutninger man tager efter 3 sekunder er rigtige (ikke at købe) så man resten af sit liv igen igen ved at ens mavefornemelse er perfekt eller omvendt - man lytter fordi man tester ikke sin mavefornemmelse, men faktisk lytter fordi man gerne vil købe eller stærkt overvejer det. Det er det samme med ham, hun tester ham, han tester hende. Hvor langt vil hun gå? Ok, hun vil kysse, ok, jeg afviser, hvad sker der så (for jeg skal afvise her, har en kæreste ffs) ok, hun bliver endnu mere agressiv, kaster med ting, bliver manipulerende i hendes sprogbrug, bam, her afviser jeg permanent for jeg har lige bekræftet mig selv i, at jeg tænkte sgu nok, at jeg aldrig skulle være hoppet med på flirten hos sådan en kvinde, hun vil gå amok, hvis man ikke vil hende. Ergo, damn, utrolig at jeg vidste helt fra starten hvor sådan et forhold ville bære hen ad. Men ok, nu gør vi det rigtig kompliceret: Lad os sige når hun vil kysse og han afviser men så er hun stadig "a nice girl" og opfører sig pænt og bliver med ham og gør alt det en kvinde skal tager det helt stille og roligt, ingen attention seeking behaviour og alt det der, så tænker man wtf, her burde hun gå amok, men hun er tålmodig. Og så er man over hvor man bare ikke skal være, man skulle bare teste sælgerens salgstricks men ender med at købe produktet, man skulle bare bekræfte sig selv i, at den her kvinde ikke er det værd at date så man hurtig kunne gå tilbage til sin kæreste, men sælgerens produkt/service er bedre end det man selv har og kvinden der flirter med en er helt perfekt (din plantede veninde) og her er man så i en eksistentiel krise, what the fuck laver jeg?! MEN, så er det så her du fortæller at veninden var plantet og man står sådan lidt, jeg stod faktisk og overvejede om jeg skulle gå hele vejen med hende... Det er heelt andre følelser, enorm følelse af skam, men også en enorm følelse af angst over for kvinder, at de kan finde på at gøre den slags og så bliver man mistænkelig næste gang, dvs. lad os sige at nogen har gjort det på ham før dig, så lige nu tænker han "hvis alle kvinder mistænker mænd så kan jeg lige så godt gøre det" så, pas på hvad du sender videre til andre kvinder, hvis nu i ikke skal være sammen senere, det kan blive en selvdestruktiv mand der siger til sig selv "hun mistænker mig alligevel så jeg kan lige så godt". Så, jeg synes ikke at du skal gøre det. Det er mere princippet i forhold til mennesker. Tillid. Se det bedste i folk. Ellers ændrer du også dig selv oven i at du ændrer ham. Du kører af en tangent hvor du også tænker hmmm, hvad med mine forældre, skjuler de noget for mig i forhold til deres økonomi fx, skal jeg lige tjekke dem... Væk med den tankegang, du tænker bare meget mere positivt om livet når du har en positiv indstilling til mennesker. Altså lidt ligesom når jeg er færdig med dette indlæg så tænker jeg jo ikke "der kommer 100 svar nu, hvor alle skriver "male forsvarer du lige utroskab i dette indlæg der??!" - i stedet tænker jeg "det kan godt være mange kvinder vil føle en del ubehag da de læste svaret, men omvendt er kvinderne herinde nok så reflekterende at de ville kunne se tankegangen om at kunne "flirte uden følelser" dvs. det er hensigten der er det afgørende". Og netop hans hensigt kan du ikke kende, selvom du læser beskeder eller får din venindens historie. Du kan kun kende hans hensigt ved at spørge ham, og dette spørgsmål kan også stilles nu og her: "Kunne du finde på at være mig utro". Fik jeg selv det spørgsmål, ville jeg svare "nej, aldrig". Fordi min hensigt er følgende: Ja, jeg flirter nok med en kvinde, men min hensigt med det er stadig på ingen måde at være utro i sidste ende, og hvis hjernen virkelig slog fra og jeg blev utro, så er det ikke i min flirt problemet ligger, så er det i mit selvhad, for jeg må virkelig hade mig selv, hvis jeg sårer et andet menneske så meget (kæresten). Se, det er her du skal grave. I disse 3-4 linjer jeg lige skrev der, og dem fik du ved at spørge mig, og ikke ved at teste mig ved at pudse din veninde på mig. De bedste løsninger i livet, er altid de mest simple. Så: Er du bekymret omkring ham, snak med ham. Og er du bekymret omkrig hans reaktion, når du snakker om det, ja så må du stille det sådan her op, hvad er vigtigst for mig, snakke om det eller tage chancen og stole på ham "i blinde". Længere er den vist ikke. Og ja, objetivt set kan jeg ikke vide, hvilken vej der er bedst. Jeg kender ikke dig og jeg kender ikke ham. Det kan være dig der blot er jaloux uden grund og der intet var i den besked overhovedet eller om han reelt har issues han skal arbejde med. Men start med dig selv, hvis du tonser med en helt masse problemer i forvejen, så er det nok hos dig den ligger, manglende sevværd er bare hoppet herind også. Men hvis alt bare kører for dig i livet og du har det godt fysisk og mentalt, så har din dømmekraft nok ret, siden du bliver påvirket så meget af det, så er der en grund til det og han skal ikke skrive med den pige på den måde. Og ergo, så er det hen og kigge på ham "ku du finde på at være mig utro". Bum, så har du hele hans personlighed på et sølvfad hvis du er god til at læse mennesker og det er du, siden du spørger, for siden du spørger, har du styr på dig selv og er helt i ballance selv og ved dermed også nixen, den er ikke mig den er gal med her, så derfor kigger jeg på ham :)