1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Separeret - ønsker ham tilbage

Separeret - ønsker ham tilbage

Sorgmodige87

Sorgmodige87

1 indlæg
  • Skrevet

Meget lang forhistorie. Bær over med mig. Har virkelig brug for råd.

Juli 2019 ønsker min mand gennem 9år, total 13.5år, at vi skal flytte hver til sit. 
"Jeg kan ikke bo sammen med dig mere"

Vi har børn sammen, jeg er hans første kæreste og alt derefter. 

Sygehistorie: Han har været ramt af stress 2x på forskellige arbejdspladser, og er nu igen presset på sit 3.sted. Har svært ved at trykke PYT, og vil gerne præstere. 
Mens vi har været fra hinanden, er han også blevet diagnosticeret med PTSD (for hvad ved jeg ikke lige) og socialfobi.

Jeg har 2x depression og nydisgnosticeret ADD (ikke hyperaktiv ADHD) fra januar 2020 i bagagen. 

 

Mine følelser har været pakket væk i mange år, og han er klart påvirket af det. Beskyttelses mekanisme fra min side.
Nu er rollerne byttet rundt.

I sommers sagde han, at han ikke elskede mig mere og ikke vidste om han kunne igen, hvorefter det hele blev sort for mig, og blev vidst lidt for påvirket, hvorefter jeg skrev at jeg ikke ville være på denne jord mere. 
Det hele eskalerede.


Søndag var sidste dag vi skrev sammen, for at give ham lov at savne mig, da det sidste han skrev var, at han ikke kunne klare mere skriveri, og hans hoved var ved at eksplodere. 

Inden dette skrev han også:
Jeg synes stadig du er sød, sjov og lækker.
Jeg kan ikke tvinge mig selv til at elske dig igen.
Jeg synes ikke det er fedt, at forestille mig dig sammen med en anden, men jeg føler også, at du har brug for en masse, som jeg ikke kan give dig, og jeg er et helt andet sted.
Jeg har det fint med mig selv, og nyder min alene tid. (Vi har børnene 7/7)
Jeg vil heller ikke bede dig om at vente for evigt, der er jo ingen garanti for jeg nogensinde forandrer mig. 
Ja det er svært med tillid, tror ikke på at ting bliver anderledes.

Har sagt søde ting til ham, efter hans eget accept/ønske, hvortil han skriver: Det har heller ikke haft nogen effekt, udover det er dejligt at høre.

Denne følelse kender jeg fra mig selv, dengang jeg havde mit hjerte muret inde. 

I alt tiden har vi været sammen, i den ene eller anden form, alt efter hvad han kunne klare og byde ind med. (Har sagt klart nej til knald for hans forløsnings skyld)


Før alt dette har han altid udtrykt sin kærlighed for mig, jeg har bare ikke kunne tage imod eller give igen. Grundet for mange gange jeg er blevet såret og ked af det, og derved bygget "muren" op. 

Men i tiden alene, meget kort tid efter, finder jeg ud at jeg jo ELSKER ham.


Han er meget svingende i sin omsorg til mig, nogle gange er det den samme dejlige mand som altid (dette er ved at være nogle mdr siden), og andre gange er det kold og uden interesse, hvor han ikke svarer på mine beskeder, selvom han læser dem.

Så er det, han gerne vil have søde ord, og så er det at han føler sig kvalt. 



What dælen do a woman do?



Mange tak 

Seneste tråde