1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Skal vi gå fra hinanden?

Skal vi gå fra hinanden?

tusindfromme

tusindfromme

1 indlæg
  • Skrevet

Hej alle 

sagen er den at jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i ca et halvt år. Han spiller fodbold 3 gange om ugen og har kampe i weekenden. Jeg arbejder fuldtid og vi bor rimelig langt fra hinanden, så det er ikke så let bare at ses efter arbejde, når han er til træning og først kommer senere hjem. Det er utrolig hårdt for mig og gør mig ked af det at vi kun kan ses den ene dag om ugen, hver uge - og så lige i weekenden når han har tid eller også skal han tidligt op fordi han skal spille kamp. Derudover skal der ogeå være plads til hans venner og arbejde. Vi er i forvejen ikke særlig gode til at skrive sammen, så ofte føler jeg ikke vi rigtigt har nogen kontakt sammen i hverdagene og jeg er generelt bare ikke særlig overbevist om at vores forhold er sundt. 

men jeg vil så gerne være sammen med ham og jeg vil gerne have det til at fungere. Jeg har snakket med ham men han kan intet gøre ved det, for han kan ikke tilsidesætte sin fodkold eller sine venner. Det er bare på bekostning af mig og det gør mig ked af det... 

hvad synes i? burde vi slå op eller findes der en måde at få det til at fungere på 

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Faktum er, at han har ikke sagt, at han vil slå op. Det betyder at det fungerer fint for ham. Og jeg kan godt følge ham til dels, parforhold er siiindsyg hårdt. Og det kan godt være jeg generaliserer, men der er altså rigtig mange kvinder der har skrevet herinde efterhånden hvor de siger præcist det samme - at han ikke har tid til hende, men det interessante faktum er, at han på ingen måde har ønsket eller ønsker at slå op. Dette bringer jo os til den konklusion, at ja, nogle mænd trives godt i sådan et forhold, hvor kæresten kun fylder 2/10 af det. Resten er arbejde, fritid, venner, sport, præstationer osv osv. Og så er der nogen der har skrevet til mig, "jamen så skal manden ikke være i forhold". Og så er det jeg siger - hvor mange indlæg skal vi se igen og igen, inden du eller den næste der skriver fx siger - "aha, vi skal mødes på midten et sted". Han skal erkende, at ja, han har det godt, men hun har det ikke godt. Han behøver ikke ikke lægge alt på hylden for at være sammen med hende, men bare lige en smule. Og hun skal samtidig acceptere, at grunden til at han ikke skriver osv osv er netop fordi han samler energi til at når i endelig er sammen, så er han på. Så: Tal med ham om det, sig at du går. Kun ved konsekvens vil du fylde 3/10 i hans liv, men forvent ikke 4/10. Men ja, jeg ved godt at vi aldrig kan blive enige lige på den her, fordi var jeg kvinde, havde jeg tænkt det samme: mere tid sammen. Mere text sammen. Mere af det hele sammen. Jeg ville have præcist det samme behov som i har, hvis jeg var kvinde. Problemet er, at jeg sidder på den anden side, og jeg eller nogle af de andre mænd der har samme adfærd som ham, har nok i det her. Og ja, det er egoisme, men det er det der føles mest rigtigt for nogle af os. 0% multitasking. Man er 100% på på banen. 100% på på arbejdet, og 100% på den ene dag når man er sammen med hende, eller 100% på når man skriver det indlæg på woman for den sags skyld. 20-30% af dette indlæg kan kritiseres pga mangel på kvalitet, men tænk så, hvordan indlægget ville være, hvis jeg samtidig med var på arbejdet, skrev med hende, eller skrev det i toget på vej fra kamp. Så ville det være 80-90% crap og kun 10% kvalitet. Så: Jeg kan forstå jer, forstå dig. Du/i behøver ikke forklare mig hvorfor det er så vigtigt for jer at det her var anderledes. Jeg har læst indlæg nok. MEN, hvor ville det være fedt, hvis i også ku forstå mig/nogle af os. Vi har det bare bedst sådan og vi kan lide forholdet sådan, man skal ikke argumentere for ens følelser, skal man? :-) Men ja, siden jeg skriver, så leder jeg altid efter genveje, der hvor der ingen genveje er. En trussel om aflustning for at få sin vilje er sidste kort du har. Man taber eller vinder det hele. Men der er altid andre veje først. Prøv at se om du må tage med til træning, jeg har selv prøvet at blive skadet under kampen eller bare været sød og lade en anden på min plads fordi den anden så gerne ville, og så har jeg siddet på bænken i 90 minutter og bare snakket med nogle af de andre skadede spillere. Du må jo gerne være der. Der er rent faktisk fodboldspillere der tager kærester/koner med til fodbold hvor de siger "det er for at støtte dig" og så ender de med at tilbringe tid sammen op til kampen, lidt under kampen hvis han udgår og efter kampen. Lille trick men det virker, hvis drengene har det ok med det. Og vennerne, jamen, blev en del af vennegruppen, spit like a man så er han både sammen med vennerne og sammen med dig på en gang, det kan lade sig gøre, hvis du kan agere i mandeverdenen, jeg mener, hvis jeg kan skrive 3000 indlæg her om følelser som jeg ved nada om, så kan du også tage med drengene på stadion, drikke øl og sige "nå drenge, hvem af jer går ind på banen i pausen for at vinde den bil der og score på målmanden? Aahhr, ingen der tør, så gør jeg det", og så går du ind med høje hæle, smadrer den græsplæne og tyrer den ind på målmanden mens de måbbende ser på. Så er du inde i varmen: https://www.youtube.com/watch?v=gGVwn6xmCeI Just like that. Hos drengene og hos ham og du får ikke kun hans opmærksomhed, du får også deres, og så er i sammen 24/7 for du er med alle vegne. Blot en ide. Som sagt, der er ingen løsning her, den er død som en sild, han vil ikke, og så er det der jeg siger, ok, så tænk kreativt, tænk nyt. Gør det alle andre kvinder ikke ville gøre og gå fra "lad os snakke om det" = "jeg føler at..." hvor han allerede har lukket af mentalt og tænker bare, hvordan kommer jeg ud af den dør og får noget ro, får noget energi. Ik den. Gå en anden vej. Snak som vi snakker, gør som vi gør. Sig i stedet "jeg synes at vi skal..." eller "jeg tager med til...". Handlekraft, mod, initiativ, så er han din igen. Jeg skriver jeres sprøg når jeg virkelig vil det: https://forum.woman.dk/debatten/dit-liv/forlader-ham-mig#post-1501735  Men kan i ikke tale vores sprog også, bare en gang imellem tak, så opnår vi ballance, sammen :)