1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Utroskab/Jalousi

Utroskab/Jalousi

1210Mulle

1210Mulle

1 indlæg
  • Skrevet
Min kæreste er den sødeste og dejligste. Men han har en kammerat, der til hver fødselsdag/herreaften hyrer to servitricer i frækt kostume - en af dem af stripper - det er de samme hver gang. De serverer for dem, men deltager også i festen. Sidder på skødet, lader mændene gramse på dem. Og stripper, lapdance osv.
Min kæreste er, udover hans kammerat, de eneste to, der er i forhold. De er en gruppe på ti.
Han er fuld, i et forum med singler og frække kvinder. Han ville næsten være unormal, hvis han ikke blev fristet.
Jeg har ikke lyst til, at en anden kvinde, skal sidde på min kærestes skød og pirre ham og slet ikke den samme kvinde til hver fest. Men jeg vil heller ikke afskære ham fra hans venner.
Hvad gør jeg.
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Du taler ikke med ham om det, men gør nogle handlinger i hverdagen, hvor en mand ikke kan undgå at få dårlig samvittighed over det han har gang i, fordi så føler man at det gør ondt når man gør den slags ting imod dig. Dvs. bare vær en god kæreste der elsker ham og i kritiske situationer, hvor han er syg fx, så giv ham fuld opmærksomhed, så rammer det viiiirkelig hårdt at man render rundt med andre kvinder, når det faktisk er den kvinde man er sammen med, der har gjort at man... ja, er stået op fra sygesengen og kan være sammen med de andre kvinder. Den erkendelse, den er såååå hård at få ind i hjertet lige pludselig. Og så stopper man. Det gør så at man mister interessen for det man gjorde før. Han kommer stadig til festerne men ændrer rolle hvor han pludselig hellere vil være den der drikker de andre under bordet frem for aktivt at deltage i et sexshow. Trykker du på de rigtige tangenter i hjemmet, kan enhver mand pludselig mærke sin samvittighed, ikke fordi du snakker om at han burde have den, men fordi han pludselig mærker den selv og så er man i en eksistentiel krise, sådan næsten. Vold avler vold. Jo mere du siger "jeg vil ikke have at du til de fester..." jo mere ser han dig som den jaloux og kontrollerende kæreste og så gør han endnu mere det han ikke må. Men hvis du møder ham i hans hverdag med kærlighed jo mere lidelse skaber det hos ham fordi ens egen samvittighed går ind og siger "hvad har du gang i". Dvs: Hvis jeg stod i hans situation, ville jeg 100 gange hellere have en "jaloux bitch" som kæreste der sad på insta hele dagen og kun gik op i hendes udseende og likes og var ekstremt narcisistisk frem for en kvinde der virkelig elskede en med hele hjertet i det forhold og var der for en når man var syg fx (mænd kræver generelt ikke meget opmærksomhed fra kvinder, men når vi er syge kræver vi alt, fordi vi tror at vi ikke kan noget mere). Nå men hellere hende "den hysteriske bitch" for så har man ikke en samvittighed at forholde sig til, "hun gør heller ikke noget for mig i det forhold, hvorfor skulle jeg tænke på hende". Omvendt, hvis en kvinde satte ned og snakkede mig med om hvordan jeg havde det, sådan lidt psykolog agtig og jeg kom ud med mine følelser og telefonen ringede og der var "sexfest" så ville jeg seriøst få det dårligt - for så føler jeg, at jeg misbruger hende. Det gør man ikke over for "sådan en kvinde" men man gør det over for en kvinde der skal bestemme hvad man skal og ikke skal. (Og lige i forhold til den sidste linje der: nej, det er ikke min personlige holdning, jeg sætter bare ord på de der agressive psykodynamiske processer der bliver fremprovokeret hos en mand, når en kvinde fortæller ham "hvor skabet skal stå") Så: omvendt psykologi, prøv den. Langt de fleste kvinder herinde, når de har skrevet et lign indlæg, tager samtalen med kæresten og siger "det der, det vil jeg ikke finde mig i" og så siger han "du skal ikke bestemme over mit liv" og så forsætter problemstillingen indtil hun ½ år efter indlægget går fra ham fordi hun ikke kan kapere hans handlinger. Prøv at gå en anden vej. Ikke hårdt mod hårdt men blødt mod hårdt, så smelter du ham indefra, mænd græder også, men vi græder af en anden grund. Vi græder når vi er i en eksestentiel krise og ikke når nogen har gjort os noget ondt. Det er faktisk der vi er stærkest, for vi er bygget til at modstå negativitet/had/vold/katastrofer, men vi er ikke bygget til at "modstå" varme følelser og ægte kærlighed, for her knækker vi, fordi vi pludselig ikke ved hvad vi skal forsvare os imod, for den vi skulle forsvare os imod (dig og dine anklager) pludselig bliver den person der hjælper en, og så "bryder verden sammen". Det er der du skal hen. Mød ham med kærlighed, hver dag, interesserer sig for hvem han er og hvad han føler, så ser han en voksen kvinde i dig, og så er det alle andre kvinder der bliver hans modstandere, ikke dig. For at oversimplificere det totalt: jeg vil helere have at du lige nu svarer "det er fucking lamt skrevet, manden knepper muligvis uden om og du skriver at jeg bare skal se gennem fingre med det, er du helt rask i hovedet eller hvad" for så smiler jeg bare og tænker "tjah, dumme kvinde, måske er det rigtig nok det de andre fyre siger, i skal sgu ikke hjælpes, i skal bare kn*****..." men hvis du omvendt svarer "tak, jeg føler virkelig at du har hjulpet mig meget. jeg har slet ikke tænkt på at man kunne se det på denne måde" så får jeg det sgu dårligt fordi så er jeg tvunget til at kigge indad lige nu og spørge mig selv: "du har faktisk lige skrevet et semi groft indlæg, alligevel siger hun tak og viser med hele hjertet at hun værdsætter din hjælp... wow hvilken fantastisk kvinde, måske burde du bare behandle alle kvinder som dine sjælevenner fremover, kun på grund af hende, fordi der er vel noget af hende (dette rare og bløde menneske) i alle kvinder, er der ikke?" og så kigger jeg indad, right there, og så har DU et resultat på stedet, hvis du fx ville påvirke/ændre min personlighed. Håber du har pointen :)