1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Vil han mig eller ikke??

Vil han mig eller ikke??

supersnut

supersnut

15 indlæg
  • Skrevet
Jeg har i en lille måned set en dejlig mand. Vi bor et stykke fra hinanden, så vi har set hinanden 3 gange. To gange på hans opfordring. Han virker interesseret, omsorgsfuld og seriøs. Men i mellemperioden, hvor vi ikke ses, skriver vi kun sammen en håndfuld beskeder dagligt. Vi snakker ikke i telefon. Der kan gå op til et døgn, før han skriver en lang og sød besked og spørger til mig og min dag. Jeg har behov for mere kontakt, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det til ham uden at presse ham? Han arbejder fuldtids hjemme nu og har sine børn 3 dage om ugen. De dage hører jeg ikke meget til ham. Han synes, jeg er sød, sjov og har et fascinerende sind. Det lyser ud af hans øjne, at han kan lide mig. Men han er genert og tryghedssøgende, siger han. Han blev skilt for 2½ år siden og har først nu vovet sig ud på det skræmmende datingmarked (hans ord). Han synes, vores sex er fantastisk (men bruger kondom selvom jeg bruger p-piller), og kalder mig dejlige dig. Hvordan kommer jeg videre i denne relation? Og hvad siger ovenstående jer om. hvorvidt han vil mig eller ej? Jeg er virkelig faldet for ham men kan bare ikke gennemskue ham eller vores relation. HJÆLP!
Miv

Miv

6 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror først og fremmest at du bliver nødt til at forholde dig til hvorfor DU har det store kontakt behov som du har. Er det fordi at du kun føler dig bekræftet når du har konstant kontakt? Har dine tidligere forhold kun fungeret ved konstant kontakt? Jeg var nemlig selv sådan, at jeg med min eks kæreste havde KONSTANT kontakt, som i hele tiden, vi holdt kun pause når vi sov. Det var også en frygtelig forhold hvor afhængighed var den største faktor, hvilket også var grunden til det store kontaktbehov. Plus at jeg jo var vant til, at hvis man kunne lide hinanden, så havde man kontakt nonstop. Jeg har en kæreste nu som er det sundeste forhold jeg nogensinde har været i. Vi er sammen meget og vi skriver aldrig sammen fordi vi netop ser hinanden så meget. Derfor har jeg ikke behov for det, og jeg kan også mærke, at det at imødekomme hans behov for ikke at skrive nonstop gør underværker for vores forhold. Der er ingen TVIVL om at denne mand godt kan lide dig. Han skriver når han har tid, det lyser ligefrem ud af hans øjne. Men du bliver også nødt til at forstå, at alle mennesker ligesom mig, og måske ligesom dig, har en forståelse af hvordan man er i et forhold. Måske har du også en forståelse af at man skal have nonstop kontakt og ringe til hinanden når man er glad for hinanden. Omvendt er hans forståelse måske at man har begrænset kontakt, fordi det er det som er HANS ophav. I har begge forskellige erfaringer med tidligere forhold og hvordan man dengang havde kontakt, så det er helt naturligt at I begge bare gør det samme igen. Men det er jo her at man skal begynde at gå på kompromis med hinandens behov. Hvis du gerne vil have I ringer lidt mere sammen, så SIG det for guds skyld til ham! Mænd kan ikke læse tanker. Det kan simpelthen ikke understreges nok. Han ved ikke hvad du vil have hvis du ikke siger det og han kan IKKE mærke det på dig. Hvis du sier "hey, jeg kunne egentlig godt tænke mig at vi snakkede lidt mere i telefon sammen. Forid det er et behov jeg har" så tror jeg virkelig at du vil få et svar der hedder "okay, så gør vi det". Sådan vil det seriøst oftest gå når du fremlægger dine behov for den mand du er sammen med. Om ikke andet, så snak med ham om forventninger" Også en SUPER vigtig snak at have når man indleder et nyt forhold" Hvad er hans forventninger til kontakt, og hvad er dine? Hvordan plejer I at gøre, hvad har I gjort før, og hvordan skal I indrette jer nu? Vi har alle forskellige handlingsmønstre som vi skal lære at kende når vi møder et nyt menneske. Det gælder alle slags relationer, og det gælder også her. Han vil dig GERNE, han har bare et andet handlingsmønster. Håber du kunne bruge det til noget!
supersnut

supersnut

15 indlæg
  • Skrevet
Nu synes jeg ikke, at jeg har et stort behov for kontakt. Der er stor forskel på at have kontakt non stop og så skrive en håndfuld beskeder dagligt. Jeg skrev, at jeg gerne ville lære ham bedre at kende, og at den eneste måde på det var at have lidt mere kontakt. Jeg spurgte, om han have lyst til at snakke i tlf en gang om ugen, hvilket han svarede "lad os endelig snakke" (jubiii). Jeg savner nu alligevel noget mere struktur over vores samvær. At han spørger, om vi skal ses den og den weekend. Indtil videre har kun én gang været planlagt. Han er lidt privat om sine følelser, men ved, hvor jeg står. Jeg er den impulsive, bramfrie og initiativrige type, hvor han er mere forsigtig og tryghedssøgende. Han sagde, at datinglivet var nyt for ham, og at han kunne virke klodset. Han kom ud af en skilsmisse for 2½ år siden (hvor hun havde en affære). Så det er nok årsagen til hans forsigtighed. Men du har helt ret i, at folk er forskellige steder og agerer forskelligt ud fra erfaringer og ståsted i livet. Jeg må være mere tålmodig og se, hvad tiden bringer, men det er svært, når man nu er faldet pladask for denne fantastiske fyr og bare gerne vil lære ham endnu mere at kende :-)
supersnut

supersnut

15 indlæg
  • Skrevet
Vi er ikke i et forhold. Den snak kommer vist først om et godt stykke tid. Tror ikke, jeg skal presse ham. For hvordan tager man lige den snak?

Seneste tråde