1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. HJÆLP! Problemer med sex i forhold. Ville give ...

HJÆLP! Problemer med sex i forhold. Ville give hende dette brev.

RicoRos

RicoRos

1 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. Jeg har desperat brug for hjælp. Har været sammen med min partner i snart 15 år og jeg er i de sidste minimum 5 år, blevet mere og mere seksuelt frustreret. Vi har snakket om det nogle gange - og nu er vi bare nået dertil, hvor jeg oprigtigt overvejer at gå ud, og at finde én eller flere elskerinder og endelig tage "hævn" for alt den tid, hvor jeg har været "udsultet". Som en sidste desperat løsning, har jeg skrevet nedenstående brev (det er måske en smule langt), som jeg ville give til hende imorgen eller senest overmorgen. Men jeg ved ikke om det er den rigtige måde at gøre det på. Vil I ikke godt hjæpe mig, ved at dele jeres tanker. MIT BREV: Jeg bliver nødt til, at skrive det her brev, fordi jeg er nødt til at komme ud med det og fordi det er meget, meget lettere at forklare mig som jeg gerne vil på skrift. Vi har allerede haft nogle alvorlige samtaler, om det jeg har på hjerte, men det lader bare ikke til at have nogen effekt, og jeg tror også, at vi begge to er trætte af at have denne her samtale - jeg er ihvertfald… Det jeg gerne vil snakke om, er vores sexliv. I januar begyndte det at dø lidt ud igen, efter vores sidste snak og i hele februar, har vi kun haft sex 2 gange. Du har lige haft fri i to dage, og ikke en eneste gang, har du lagt op til mig… Jeg har rigtig, rigtig, rigtig mange gange tænkt over, hvorfor vi aldrig har sex. Men for hver dag der går, bliver jeg mere og mere sikker - og jeg er nu 110% overbevidst om, at du bare ikke har lyst til sex… Om det bare er med mig, eller om du bare ikke har lyst til sex generelt, er jeg ikke sikker på… Men jeg kan ihvertfald konstatere, at du ikke har lyst til mig. Jeg kan mærke det, jeg kan føle det og jeg tror dybest set kun, at du har sex med mig, fordi du ved, at man er nødt til at knalde sin kæreste en gang imellem. Til gengæld ved jeg, at du ikke kan gøre for det. Jeg siger på ingen måde, at det er din skyld, at du ikke længere har lyst til mig - det er ikke noget, du kan gøre for. Derfor gider jeg heller ikke, at bruge mere tid på, at forsøge at lave “faste” aftaler eller have flere snakke om det… Fordi, hvis du havde lyst til mig, burde det heller ikke være nødvendigt. Det jeg istedet gerne vil snakke med dig om er, hvad gør vi så? At du ikke har lyst til sex, er fair nok. Jeg vil ikke presse dig mere på det område. Men jeg har stadig lyst sex!! Min lyst er ikke blevet mindre siden vi mødtes som 19-årige, og jeg kan efterhånden ikke forklare, hvor træt jeg er, af at gå rundt og være “sulten”. Kvinder kan ikke sætte sig ind i, hvordan mænd tænker på det område, men det ville svare lidt til, at du blev benægtet slik, chips og sodavand pånær 2 gang om måneden i flere år. Det kan man godt holde til i en periode - men resten af mit liv??? 99% af alle andre mænd, havde forlængst fået tilfredsstillet deres sult et andet sted. Det ser man alle steder - på sociale medier, hos dine veninder, i artikler - hver dag er der flere historier om mænd, der tager den nemme vej. Men jeg har i de sidste minimum 5 år, valgt at trække dig til siden og snakke med dig - i stedet for at tage den nemme løsning. Det sørgelige ved det er bare, at du enten glemmer vores snakke rigtig hurtigt… eller er ligeglad. Jeg har også prøvet flere strategier, uden at du har vidst det. Jeg har læst flere artikler der havde “løsningen”, og har blandt andet prøvet at give dig blomster eller små gaver jævnligt i en periode, jeg har prøvet at komme med søde kommentarer jævnligt i en periode, jeg har også prøvet, at tage helt afstand og slet ikke vise interesse i sex i en længere periode - men det lod du til, at have det helt fint med. Jeg har prøvet flere ting uden held - men som jeg skrev ovenfor, nu ved jeg hvorfor. Så, hvad gør vi? Skal vi have et åbent forhold? Skal vi sammen finde en fast “veninde” til mig? Skal vi finde en fyr, du virkelig tænder på, som vi kan have en trekant med jævnligt? Skal vi starte til noget parterapi? Hvad gør vi? For hvis vi bliver ved som vi gør nu, så føler jeg ikke længere, at du har ret til at blive sur på mig, hvis jeg en dag ender med at være utro. Jeg har gjort alt hvad jeg kan - og har forsøgt i længere tid, end nogen anden fyr jeg nogensinde har mødt, at snakke med dig og finde en løsning. Under en af vores første alvorlige samtaler omkring det her for ca. 5 år siden (eller mere), sagde jeg allerede dengang, at hvis vi ikke gjorde noget, kunne jeg ikke garantere, at jeg ikke ville være utro. Jeg kan huske, at jeg sagde helt ordret, at jeg var “seksuelt frustreret”. Jeg er åbent over for næsten alt, for det sidste jeg ønsker er, at vi skal gå fra hinanden, på grund af noget, der burde være så simpelt at fikse. Og det er også vigtigt, at du forstår, at jeg elsker dig og gerne vil være sammen med dig resten af livet! Men jeg kan ikke gå igennem resten af livet og være så “sulten” som jeg har været det meste af de sidste 5 år. Som jeg skrev, er det fair nok, at du ikke har lyst… Man kan ikke fremtvinge en sult, og du har bare ikke “sulten” efter mig. At du heller ikke kan lide at sige det til mig - er også fair nok - jeg tror heller ikke, at jeg ville kunne lide at sige det, hvis det var omvendt. At du ikke har lys til mig, er ikke din skyld og det skal ikke gå ud over dig. Til gengæld, er det ikke fair, at det skal gå ud over mig mere. Så smukke, hvad gør vi? Vil du ikke godt tænke rigtig godt over mit brev - og lade være med at se det som et angreb, men som et sidste, desperat forsøg på, at fikse et vigtigt problem i vores forhold…
Britney

Britney

13 indlæg
  • Skrevet
ok
1987-male

1987-male

2738 indlæg
  • Skrevet
Fjern den her: "Jeg kan mærke det, jeg kan føle det og jeg tror dybest set kun, at du har sex med mig, fordi du ved, at man er nødt til at knalde sin kæreste en gang imellem. " Og den her: "Kvinder kan ikke sætte sig ind i, hvordan mænd tænker på det område, men det ville svare lidt til, at du blev benægtet slik, chips og sodavand pånær 2 gang om måneden i flere år. Det kan man godt holde til i en periode - men resten af mit liv??? 99% af alle andre mænd, havde forlængst fået tilfredsstillet deres sult et andet sted. Det ser man alle steder - på sociale medier, hos dine veninder, i artikler - hver dag er der flere historier om mænd, der tager den nemme vej. Men jeg har i de sidste minimum 5 år, valgt at trække dig til siden og snakke med dig - i stedet for at tage den nemme løsning. Det sørgelige ved det er bare, at du enten glemmer vores snakke rigtig hurtigt… eller er ligeglad. " samt den her: " Skal vi have et åbent forhold? Skal vi sammen finde en fast “veninde” til mig? Skal vi finde en fyr, du virkelig tænder på, som vi kan have en trekant med jævnligt?" den her skal nok også væk " For hvis vi bliver ved som vi gør nu, så føler jeg ikke længere, at du har ret til at blive sur på mig, hvis jeg en dag ender med at være utro. " + denne her "Under en af vores første alvorlige samtaler omkring det her for ca. 5 år siden (eller mere), sagde jeg allerede dengang, at hvis vi ikke gjorde noget, kunne jeg ikke garantere, at jeg ikke ville være utro. Jeg kan huske, at jeg sagde helt ordret, at jeg var “seksuelt frustreret”. Denne her skal 100% væk: "Til gengæld, er det ikke fair, at det skal gå ud over mig mere. Så smukke, hvad gør vi?". Alt andet ok :) Det øverste her ^^ vil såre hende, lyder nedladende, lyder som en trussel, lyder som en objektivisering og et par andre ting mere hun ikke vil synes om. Skyder du den af alligevel trækker hun sig bare 100% helt fra dig. Men nu kan det være hun forklarer sig en gang for alle. Hun er nok bare stresset og det har intet at gøre med dig, hvorfor i ikke har sex. Det er nu du skal finde ud af, om du skal gå til en anden kvinde hvor du kan få sex men ikke kan få den personlighed hun har.
gitte345

gitte345

716 indlæg
  • Skrevet
Du lyder meget bebrejdende. Nogle mennesker har bare fra naturens side et større sexbehov end andre. Tro mig, din situation er der også kvinder, der er i. Det er en af de ting, jeg tester de første 5 mdr i et forhold og en af de ting, der kan blive en dealbreaker. Jeg kan ikke se, at det brev på nogen måde vil gøre noget positivt.
Peanut1980

Peanut1980

13 indlæg
  • Skrevet
Åååh hvor lyder det præcis som mit forliste ægteskab :( Jeg synes dit brev er meget ærligt, men du genaraliserer og anklager, så måske du bør tilrette det skrevne lidt. Men jeg synes det er så flot, at du kæmper for at redde jeres forhold. Det skal du have ros for.

Når det er sagt, så har jeg engang stået samme sted som din kæreste. Min exmand kunne heller ikke forstå hvorfor jeg ikke tændte på ham mere. Og jeg vidste det faktisk heller ikke. Derfor kunne jeg ikke give ham svar på hans opråb.

Jeg slog desværre først øjnene op, da jeg opdagede, at han havde indledt en affære. Min verden braste og jeg mistede all respekt og tillid til ham. Så jeg vil appelere til dig ikke at være utro!!! Afslut forholdet først!!! Utroskab ødelægger så meget hos den anden, men også hos den utro part. Min exmand gik ned med depression i to år og kæmper stadig her godt 4 år efter. Han er ikke den utro type, men han var udsultet ligesom du føler dig nu.

Vi prøvede at redde forholdet med parterapi, men på dette tidspunkt var han forblændet af de følelser som han havde opbygget for den anden kvinde. Hans verden braste, da jeg hos fortalte parterapeuten fortalte min side af vores forhold, de svigt som jeg havde oplevet. Han gik ned med flaget da jeg gik fra ham og det gik op for ham hvor store konsekvenser hans utroskab medførte ikke kun for ham selv og mig, men især vores børn. Han begyndte at hade sig selv for at vores børn skulle udsættes for skilsmisse osv.

Prøv med parterapi. Det åbnede for alvor vores øjne for hinandens oplevelse af vores forhold. Desværre kom det for sent for os...

SÅ udsæt hverken dig eller din kæreste for utroskab og afslut jeres forhold hvis ikke hun er indstillet på at få løst problemerne i jeres forhold!!! 

sommeren

sommeren

21 indlæg
  • Skrevet
Jeg ville klappe benene fuldstændig sammen hvis jeg modtog noget i den stil. Til gengæld ville jeg elske at der var booket en gang, lær at massere hinanden eller i den stil, et sted. Pres skal erstattes af opmærksomhed og nærvær ;-)
louiff

louiff

3 indlæg
  • Skrevet
Hvis jeg var dig ville jeg ikke sende dette brev, jeg tænker kun det gøre det værre. Desuden synes jeg du tænker meget på dig selv. Hvis jeg var dig, så ville jeg voksent tage sammen med hende, om hvad grunden er til i ikke har oftere samleje og evt prøve lade vær med at tage snakke ved evt gøre noget sammen der får lysten tilbage, man har da overhovedet ikke lyst til seksuelt samvær efter det brev der. Evt fortælle hende at hun ser dejlig ud, ros hende for de gode ting hun gør, nus hende i håret, put om aften, kys hende på kinden, lav mad sammen, tag ud sammen fx oplevelse som biffen, forlystepark, zoo, svømmehal, gå tur i skoven som styrker jer og får jeg tættere på hinanden. Synes det brev viser nedladende og du har ondt af dig selv. Kærlighed og forhold er mere end selv. Vigtig at man tænker mere på at give end at få, hvis man giver skal det nok komme igen.