1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Har det svært ved at skulle starte i skole igen...

Har det svært ved at skulle starte i skole igen...

Anine96

Anine96

44 indlæg
  • Skrevet
Hey guys. Jeg har lige brug for at komme ud med mine bekymringer fordi jeg tænker ikke på andet! Jeg starter på en videregående uddannelse i morgen og jeg er frygtelig nervøs! ikke bare fordi det hele er nyt og nye mennesker, som jeg har det lidt svært med til at starte med, men jeg er nervøs for hvad der kommer til at ske under hele uddannelsen. Jeg blev student for 2 år siden og mine 3 år på HHX var uden tvivl de værste i mit liv. Jeg endte i en depression i slutningen af 1.g og havde det virkelig skidt under hele uddannelsen. Jeg er en utrolig angst person, og har det ikke godt med nye mennesker og at få den opmærksomhed man får under en uddannelse og nu har jeg fået af vide at den uddannelse jeg skal starte på gør rigtig meget brug af gruppearbejde (som er fint nok), men også bruger fremlæggelser hele tiden og det gør mig virkelig dårlig tilpas! jeg ved godt det lyder barnligt osv. Men den sociale angst jeg har er en stor del til jeg blev deprimeret på HHX til at starte med og jeg har kæmpet rigtig meget med mig selv siden da for at blive glad igen og jeg har været ude på en længere backpacker rejse som jeg altid har villet, som jeg føler har udviklet mig meget. Men jeg bliver bare så nervøs for om jeg ender i en depression igen. For det ved jeg ikke om jeg kan håndtere igen. Er der nogle af jer der har nogle tips der kan hjælpe lidt??
culpa

culpa

677 indlæg
  • Skrevet
Tillykke med optagelsen. Hvad skal du læse? Da jeg skulle starte på gymnasiet fik jeg at vide, at det ville blive de 3 bedste år i mit liv. Efter nogle uger måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne fordrage det. Jeg har ikke social angst, jeg kunne bare ikke fordrage alt gruppearbejdet og drukkulturen. Jeg endte med at finde nogle som havde det på samme måde. Nu er det ved at være nogle år siden at jeg startede på universitetet. Jeg må indrømme; den første uge mindede til forveksling meget om introugen på gymnasiet. Bachelordelen af jura er også opbygget omkring gruppearbejde. Min erfaring er, at nogle stadig tror at de går i gymnasiet, og nogle er mere modne. Kulturen på et hold på en vidregående uddannelse er anderledes end i gymnasiet. Underviseren er ligeglad med hvad du laver, de er der for at undervise, og da der ikke er mundtlige karakterer får de intet ud af, at prøve at tvinge dig til at sige noget. Desuden burde din gruppe være til at snakke med, jeg har haft oplevet at folk ikke ville fremlægge, og det var ikke et problem. Der var også folk som slet ikke ville være i en gruppe. Alle kommer til at være nervøse i morgen, men i modsætning til gymnasiet, er dem du kommer til at møde i morgen ikke nødvendigvis dem som du kommer til at bruge de næste par år sammen med. Der er væsentlig mere frihed på en vidregående uddannelse, du kan få meget på dén måde som passer dig bedst. De første par uger har man meget travlt, men det stilner af efter ca. 6 uger. Personligt synes jeg, at universitetet er fantastisk, også selvom der er gruppearbejde, hvilket var det som jeg mindst kunne fordrage ved gymnasiet. Spørg endelig hvis du har flere spørgsmål.
chikua

[slettet bruger]

507 indlæg
  • Skrevet
Det lyder som om, at du vil have godt af at snakke med en professional. Der ikke noget ved at bruge sit liv med at være bange og deprimeret. Jeg vil gerne tilbyde min hjælp. Du kan læse mere på https://esbenandersen.org/coaching/ Vil du ikke snakke med mig, så vil jeg kraftig foreslå at tale med en anden :)

Seneste tråde