1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Jeg er i tvivl om min uddannelse

Jeg er i tvivl om min uddannelse

Fritzen

Fritzen

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej. Jeg står i den situation, at jeg er i gang med sygeplejeskeuddannelsen og er færdig på 1. semester om 4 uger. Jeg har nærmest lige siden jeg startet på uddannelsen og sikkert også lidt, da jeg søgte ind, været i tvivl om det VIRKELIG er mig at være sygeplejerske. Jeg tænker det til dels kan have noget med det her corona at gøre, fordi det har været et selvstudie 90% af tiden og jeg tror at den eneste grund til at jeg vil læse til sygeplejerske, er fordi jeg vil tage videreuddannelsen som sundhedsplejerske, men synes der er RIGTIG LANG vej til at jeg kan gå i gang med det (3,5 års uddannelse som sygeplejerske og derefter minimum 2 års erfaring inden ansøgning om videreuddannelse som sundhedsplejerske) derudover føler jeg ikke, at jeg kan så godt med dem i klassen. altså de virker søde nok, men de har været lynhurtige til at lave små grupper og nærmest frastøder andre der også vil prøve at lære dem at kende. Jeg har det generelt bare lidt svære med KUN at være sammen med piger, fordi jeg ofte synes der er en helt masse pige fnider og fnader og drama. Jeg har tænkt rigtig meget over hvad jeg så vil, hvis ikke det skal være sygeplejerske. umiddelbart siger forskning mig rigtig meget! jeg synes det lyder vildt spændende og jeg kan stadig være i kontakt med patienter uden at det skal være HELE tiden.... Jeg har overvejet, at bioanalytiker kunne være mere mig og evt. videreuddanne mig inden for forsknings området eller som perfusionist, der deltager i hjerteoperationer og skal sørge for standsning og genoptagelsen af hjertets pumpefunktion under operationen. Er der nogle som har erfaring med tvivl omkring studiet, er der nogle der har skiftet og i så fald hvor længe gik der før i skiftede uddannelse? Mine forældre følte jeg var ret strikse med ikke at holde for meget sabbatår, og jeg følte fra min fars side af, at jeg ville spilde min tid på at tage et sabatår. det skal siges at jeg gik direkte fra 9. klasse til STX og fra jeg fik huen på, til jeg gik i gang med sygeplejerskeuddannelsen, gik der 6 måneder. Jeg har følt mig lidt presset til at beslutte mig hurtigst muligt, hvad jeg skal uddanne mig som og jeg tør ikke rigtig fortælle dem, at jeg ikke er sikker på jeg er i gang med det rigtige....
1987-male

1987-male

2863 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"Er der nogle som har erfaring med tvivl omkring studiet". Ja, lang videregående uddannelse. Jeg er dog ikke sundhedsfaglig. Men ellers har jeg aldrig helt overvejet hvad jeg ville. Tog folkeskolen naturligvis, derefter gymnasiet, fordi jeg ikke havde hørt om andet, derefter uni, jeg tænkte, bare noget med it, ellers er jeg ligeglad hvad det er, det skal bare være noget man vil ku bruge i fremtiden og pc'en dør jo ikke i morgen :D Det gjorde den så. Men det er en anden historie :D ½ år inde i studiet fattede jeg nada af det faglige og tænkte, det i lærer os er ubrugeligt, irelevant og var slet ikke det jeg regnede med jeg ville lære. Dvs. din situation. (Kan ikke lide mit studie) Nå ½ år inde dumpede jeg min første eksamen. Der ville jeg ud. Men tænkte, lad os lige lave et longshot når kampen nu alligevel er tabt, snakkede med min underviser, hun sagde prøv at høre her, jeg vil gerne have at du består, så nu lægger jeg de andres opgaver et sted på uni, tag dem, skriv hvad de har skrevet, med dine egne ord, og så består du. jeg tog en hurtig kopi af dem, lagte dem tilbage, valgte den bedste, skrev den med mine egne ord og bestod. de andre eksamener bestod jeg også med nød og næppe. semester 2 var jeg også i tvivl, men vi skulle være sammen i en gruppe. der kendte jeg en pige fra rusturen og vi havde virkelig god kemi hun anede ikke at jeg var max dårlig til det faglige så hun sagde vil du være i gruppe med os, jeg sagde ja, hun var bare en pige der godt ku lide at blive lyttet til det gjorde jeg så og gjorde alt som hun sagde og vi bestod. hun var meget sådan "første gang en fyr lytter til mig ever" det var bare +++ på kontoen, der skal åbenbart ikke ret meget til at "få" en kvinde, så hun bærede over med at jeg ku meget lidt fagligt og samtidig slap hun for at kæmpe om hvilken vej vi skulle i opgaverne. Jeg gjorde bare hvad hun sagde og lyttede til bevidstløshed om alt inden og uden for studiet. 3 semester fik jeg nogen til at hjælpe med med det projekt der skulle afleveres, den person kom ikke fra uni, og jeg bestod. Igen hvorfor er jeg på det studie hvis jeg ikke ka lide det? Erfaring i overlevelse. 4 semester var jeg i en gruppe også med en dominerende pige der bare ville have at tingene skulle gøres på hendes måde, omvendt den første, hadede hun mig fra starten fordi gruppen var random sat sammen så hun ville kun i gruppe med sine veninder, men til sidst fandt jeg ud af at hun elskede kilder og jeg ku noget med at hente bøger ned fra nettet i fuld format, som ingen andre kunne så hun fik alle de kilder hun ville have, det endte endda med at hun tvangsfodrede mig med kage, så lille et step er der åbenbart fra had til kærlighed, bare ram plet man skal bare vide hvor, så vi blev bedste venner og jeg gjorde bare som hun sagde og projektet gik. 2 år gik altså på lånte fjer. det var stadig ikke mit studie. efter 2 år kom der pludselig helt andre boller på suppen og vi tog den del af it som jeg var god til, det tredje år gik godt, i det tredje år fandt jeg ud af, at jeg synes at kommunikation er mere spændende end it, fordi jeg fattede at det at ku med mennesker er vigtige end at ku noget fagligt eller teknisk, så jeg tog noget kandidat inden for kommunikation i stedet, og her er jeg så i dag, stadig massiv interesse for kommunikation ellers ville jeg ikke sidde på et kvindeforum - men hvad der lærte mig mest, var ikke tunge kommunikationsbøger resten af uni tiden, men faktisk de første to år hvor man var totalt på udebane og hadede det sted man var. Så - Kan man gå igennem de steder hvor man har alle odds imod sig, kan man gå igennem livet. Derfor kan jeg sige ja, tag forskning, fordi det er det du brænder for, men nej, gør heller ikke livet alt for nemt for dig selv, kvinder er kvinder, kliker er kliker, du ender samme sted alligevel en dag, på en arbejdsplads, i en venindegruppe osv osv og så skal man have noget erfaring og ku forholde sig til det - var du en mand ku jeg sige - you dont need it, men du er kvinde og det er jeres "andedam" - så man skal jo lære at være i det før eller siden. Ok, lad os sige det meget firkantet, du får 0% ud af dine næste 2 år, men du får 100% ud af at være sammen med de mennesker du ikke kan være sammen med. Naturligvis skal det ikke være over smertegrænsen. Såh, kvinde fnidder fnadder vil der altid være, uspændende faglige områder vil der altid være, men that's the point of life, hele livet kan ikke være en dans på roser, så hvorfor ikke starte nu med at gå de veje allerede nu som man ikke synes om og stadig finde ud af hvordan man overlever der? Jeg kan love dig for det giver et selvtillidsboost uden lige at komme succesfuldt ud af udebaneområder for NÅR du så er på din hjemmebane, så damn, du værdsætter det, nærmest kysser hver eneste græsstrå på din vej når du pludselig sidder blandt mennesker du kan snakke med, forsker i det du ønsker at forske i, og ja, taler om det, du synes at spændende, men grunden til at du føler så meget livsglæde, er netop fordi du tager ikke alt det her for givet - du har prøvet den anden side! Såh, jeg vil sige, både og... giv den lige et skud mere, skriv et indlæg på debatten net der får du mange flere svar og så skriv "fit in problem" - bitchy tøser. Så er der 20 kvinder der svarer på en gang, "løs det med at fucke dem ved at gå op i dit udseende, udseende er magt, til sidst vil de dig" - "løs det ved at kæfte op i timerne for at segmentere magt så de ikke får et ben ind i nogle af samtalerne" - "løs det ved at gå efter alfahunnen på holdet og giv hende noget egomassage - de fleste alfahunner er narcisister, bare fake at du synes at det er fedt at frisøren forstod at han blegede hendes hår forkert..." - "løs det ved at blive venner med den stille pige på holdet og hold jer for sig selv og kør studiet ud sådan" - "løs det ved at tage til fester og imponere dem alle med dine dansetrin". Hvad som helst, bare ram der hvor den slags, undskyld mig b****** skal rammes så du får din plads under solen. Men jeg er mand, jeg kender meget lidt til kvindedynamik, jeg ved bare, hvad har du at tabe, hvis du alligevel vil ud, giv den et skud, find en anden kom strategi og all in på den, taber du, farvel og tak, vinder du, jackpot, super erfaring til livet, såh, my final word, give it a last shot! :)) Og ja, føler med dig, kliker er noget pis, men vi må forholde os til den verden vi lever i, den er som den er :)