1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Skift af gymnasie

Skift af gymnasie

Clemintina

Clemintina

1 indlæg
  • Skrevet
Hej Jeg er 16 år og går lige nu i 1.g på STX. Jeg har det virkelig svært socialt i min klasse. Alle er egentlig meget søde mod mig, men alligevel føler jeg mig bare så alene. Jeg er som person meget genert og har altid været det, men når tilliden er der, er jeg åben og snaksaglig. Sagen er at der er blevet bygget klikke, og alle har fået bestemte "roller". Jeg har fået rollen som hende den stille, hvilket jeg er rigtig træt af. Jeg ville gerne udfolde mit sande jeg, hvilket jeg ikke rigtig føler jeg kan i klassen. Desuden føler jeg ikke at der er nogen som jeg rigtig klikker med. Hver morgen får jeg følelsen af at klumpen inden i mig, vokser sig større og større for hver dag der går. Jeg er i tvivl om jeg skal skifte. Er det for tidligt at tage sådan en beslutning? Jeg havde egentlig tænkt mig at vente til før sommerferien, også se om noget ville have ændret sig også skifte i start 2.g. Men pludseligt føltes det som virkelig lang tid at skulle "holde" ud. Da jeg gik i folkeskole havde jeg også problemer med det sociale. Det begyndte i 7 klasse, hvor jeg så besluttede mig for at skifte skole i slutningen af 8. På den nye skole var jeg rigtig stille, lidt ligesom nu på gymnasiet, dog er det blevet meget bedre. Når men i 9énde pjækkede jeg rigtig meget og fik derfor en masse konflikter med min familie. Jeg vil derfor ikke igen til at være den besværlige i familien som hele tiden har det skidt og hele tiden skal skabe uro og ballade, jeg ville ikke ligge flere af mine problemer på deres skulder. Jeg har bare den følelse af, at hvis jeg skifer, at alting så ville blive meget bedre på det nye gymnasie. At jeg ville få chancen for at åbne mig endnu mere op og vise hvem jeg er, og for en gang skyld glæde mig til at komme i skole. Hvad skal jeg gøre??
1987-male

1987-male

2541 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, jeg kender det godt. Jeg har altid været meget udadvendt og fyldt meget i klasseværelset i op til 9 klasse, hvor mine forældre flyttede fra en skole jeg elskede og så kom jeg blandt drenge der slet ikke var mig. Jeg blev "den stille dreng" i 9-10 klasse, og tænkte også rigtig meget over at skifte skole. Igen det samme med forældrene, jeg ville ikke være til besvær og sige, prøv at høre her, det fungerer ikke socialt. Så jeg holdte det hele i mig og holdte bare fokus på det faglige for at flytte tankerne i 2 år. Ren overlevelse. Det virkede for mig og da jeg kom på gymnasiet værdsatte jeg virkelig den nye drengegruppe fordi jeg egentlig fattede hvor meget man skulle værdsætte og passe på ens venner. Der var også "den stille pige" på gymnasiet. Jeg så i hende, hvad jeg så i mig selv 2 år tideligere. Denne gang havde jeg dog indflydelse i min gruppe og kunne sige "hun skal være sammen med os". Dette gav livsglæde at jeg kunne danne grupper som jeg ville og snakke med alle som jeg ville og jeg red virkelig på bølgen i de tre år på gymnasiet, og jeg er sikker på, at den eneste grund til at jeg havde så meget livsglæde, var fordi jeg vidste hvad "helvede" var. Så nogle gange skal man gå igennem helvede for at kunne værdsætte det der kommer bagefter. Prøv at se om du kan bruge den - og ja, det ER pisse hårdt. Det er min historie du fortæller, men der kommer noget bagefter der er meget bedre, det er jeg sikker på, bare hold ud :) Men hvis det virkelig er slemt, og du bare føler, det er for stor en omkostning at holde ud - så snak med din studievejleder, fortæl det som det er, måske kan han give en ide til en løsning. Jeg brugte det faglige som medicin, du kan måske bruge en psykolog som lige kan give dig en saltvandsindsprøjtning i de to år. Prøv at hør dig rundt omkring, der findes forskellige former for gratis grupper du kan deltage i, hvis du kontakter dit lokale psykiatri. Der er masser og masser og masser af piger der har det som dig - får du talt med dem om det, får du det bedre, og måske også godt nok til at sige, ok, jeg tager chancen og kører planken ud til sommer, eller måske hele stx :)
Emilie123

Emilie123

9 indlæg
  • Skrevet
I starten af gymnasiet stod jeg selv i en situation hvor jeg følte mig udenfor socialt. Jeg begyndte dog at kæmpe for at det blev bedre, og det blev det så. Det er måske en upopulær holdning, men personligt mener jeg at det er underligt at skifte så tidligt. Nogle gange bliver man lidt nødt til at kigge indad og tænke på hvad man selv kan tilbyde andre. Det med at løbe fra noget der måske ikke er helt perfekt kan du bruge hele livet på. Jeg forstår godt at du synes at det er hårdt, men du skal bare kæmpe for det. Det sociale har det også med at blive bedre løbende i løbet af gymnasietiden. 1. g er tit meget underligt, da man lige skal finde hinanden :)