1. Forum
  2. Debatten
  3. Support
  4. WOMAN SØGER ADMINISTRATORER TIL DEBATFORUM

WOMAN SØGER ADMINISTRATORER TIL DEBATFORUM

Redaktionen

Redaktionen

137 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Woman søger en  gruppe nye administratorer til at holde et vågent øje med Womans debatforum, der blandt andet omhandler sex, kærlighed, mode, skønhed, kultur, sundhed med mere.

 

Debatten er en stor del af Woman.dks identitet,  og vi er utroligt glade for jeres engagement, hjælpsomhed og sammenhold i de forskellige debatter. I forbindelse med Woman.dks nye udseende har vi brug for lidt hjælp til at sikre, at tonen forbliver god, så vi kan fortsætte med den åbensindede stemning og gode atmosfære. Sammen med redaktionen og de andre administratorer skal du finde ud af, hvor grænsen går, når bølgerne går højt. På den måde fungerer debatterne optimalt, og alle parter er tilfredse.

 

Opgaven er på frivillig basis, og du får et godt indblik i Womans verden og hjælper samtidig med at skabe bedre forum med gode debatter. Derudover vil du løbende samarbejde med redaktionen, så forrummet hele tiden forbedres bedst muligt. Du bliver en del af Woman-familien og får også mulighed for at få indflydelse på videreudvikling og nye initiativer til debatten. Arbejdet giver dig erfaring indenfor kommunikation, medier, web-baserede opgaver samt samarbejde med de forskellige administratorer.

 

Som administrator får du:

  • Ansvar for debatforum

  • Mulighed for indflydelse og idéudvikling

  • Erfaring inden for mediebranchen

  • Sparring med Woman-redaktionen

  • Sammenhold med andre administratorer

 

Din opgave består i, at du:

  • Holder øje med debatten

  • Sørger for, at tonen forbliver god

  • Sørger for at fjerne reklamer/spam

  • Vurderer, om et problem skal rapporteres  til redaktionen

  • Får adgang til forummet med mulighed for at slette og redigere

 

Du kan tage et kig på forummet her: http://forum.woman.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig,  hvis du er interesseret i at blive en af  vores nye administratorer for debatten.

 

Skriv en mail til os på [email protected], hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge lige netop dig. Vi kontakter dig herefter hurtigst muligt.

 

Med venlig hilsen

Woman-redaktionen