1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. Del jeres tanker om AT GÅ TIL PSYKOLOG!

Del jeres tanker om AT GÅ TIL PSYKOLOG!

louisegadesig

louisegadesig

28 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Kære alle piger

Woman bringer til januar en artikel, der bryder tabuet om at gå til psykolog.

Er man helt gak-gak, når man har brug for at krænge min sjæl ud til et fremmed menneske? Nej heldigvis!

Mange kvinder har gået til psykolog – af mange forskellige årsager! Derfor vil jeg enormt gerne høre om jeres tanker og erfaringer med at gå til psykolog.
Var du flov over det?
Fortalte du det glædeligt til vennerne?
Hvordan reagerede omverdenen, da du fortalte det?

Skriv bare her i tråden, så plukker jeg nogle af jeres tanker ud og bringer sammen med artiklen.

KH Louise, journalist på Woman

nr.7

nr.7

140 indlæg
  • Skrevet

Jeg har været til psykolog 2 gange på grund af røveri på min arbejdsplads. Jeg har været helt åben omkring det og fortalt mine klassekammerater, når jeg skulle tale med psykologen, og de har forståelser for, at jeg tager derhen og mener også, at jeg skal benytte mig af tilbuddet, men man kan godt mærke på dem, at det er meget "langt væk" fra dem, hvis du forstår..

l.top

l.top

35 indlæg
  • Skrevet

Jeg har gået til psykolog pga. et svært forhold til min biologiske far. Det var mens jeg gik på højskole og folk omkring mig vidste godt hvad der forgik. Jeg har været åben omkring det til mine veninder og min nuværende kæreste og hans familie kender godt til hvad der er sket og har taget det rigtig fint.
Jeg syntes ikke det er noget man skal være flov over tværimod, det er godt at man kan se at man har brug for profssionel hjælp til at komme videre.

Dejligt at I vil tage sådan et emne op

Anonymous

Anonymous

148446 indlæg
  • Skrevet

Jeg har også været til psykolog flere gange pga. personlige ting. Jeg har oplevet at folk meget hurtig finder et nyt emne. Det virker udad til at det ikke længere burde være et tabu jf. artikler i blade mm. - men kommer man face to face med folk har jeg langt fra oplevet at det ikke er tabu.
Jeg forstår det egentlig godt - for det er meget nemmer at forholde sig til at veninden der har brækket armen end en der ondt i sjælen (eller hvordan man nu skal beskrive det).
Men endnu en artikel skader aldrig - nok snare jo flere jo bedre.

tvebakken

tvebakken

0 indlæg
  • Skrevet
Deleted
Cheesecake

Cheesecake

161 indlæg
  • Skrevet

Jeg har haft et par samtaler med en psykolog pga. nogle personlige ting, og de forslog jeg kom i en terapi gruppe, så det er jeg begyndt på.
Jeg troede i starten at det var sådan at man sad i en rundkreds - "Hej, jeg hedder Søren, jeg har været alkoholiker i 7 år" - "Sig hej til søren" - "Heeeeej!"
Men sådan er det overhovedet ikke. Det har hjulpet meget, og folk siger også at de kan mærke jeg har fået det bedre. Jeg er ikke så meget for at sige det, når folk spørgere hvor jeg skal hen, er bange for de tror jeg er fuldstændig gak

Rice

Rice

1 indlæg
  • Skrevet

Jeg har gået til psykolog i 2 et halvt år. Det startede med, at jeg skulle på stuidetur og det gik ikke særlig godt. Jeg var ikke særlig glad og ville helst være for mig selv. Vi havde taget en fysik prøve fredagen inden vi tog afsted og jeg havde ventet et 10 tal, da jeg så fik 7, brød jeg sammen. Det burde man ikke. Min læge sendte mig til psykolog og jeg havde moderat depresion.
Jeg fandt ud af rigtig mange ting, om mig selv, om min opvækst og om min omverden.
Jeg havde meget forståelse fra min mormor, hvor min mor kunne ikke forstå det. Hun tror heller ikke på stress. Jeg fortalte det til min eneste rigtige veninde og min veninde jeg skrev projekter med i skolen og de var meget forstående.
Efter et års tid er jeg blevet meget gladere og forstår meget mere af min situation. Jeg vælger i samråd med min psykolog og stille mig op foran hele min klasse og fortælle ALT - jeg stod og tudbrølede. De vidste ikke rigtig, hvad de skulle sige bagefter, for de havde bare troet jeg var en enspænder af natur. De var stolte over jeg var kommet ud og havde fortalt det hele til dem og de begyndte at sige godmorgen. 3.g blev derfor mit bedste skoleår i mit liv.
Jeg har aldrig været flov over at gå til psykolog, men jeg kan godt mærke, at når jeg fortælle nu, at jeg har gået til psykolog, så skifter folk hurtig emne. Psykiske problemer er ikke noget unge mennesker vil beskæftige sig med og det er stadig et problem for mig, da jeg stadig ikke er stærk social og skal bruge redskaberne fra min psykolog og omverdens forståelse.
Jeg er åben for alle der vil hører eller stille spørgsmål, for jeg vil have det tabu, der stadig er væk. Jeg er super glad for, at I tager et emne som dette op.

Julie2288

Julie2288

236 indlæg
  • Skrevet

Jeg går til psykolog på grund af mobning i min barndom og handicap.
Jeg har fortalt min kæreste det, og han synes det er helt fint, hvis det kan hjælpe mig. Han har selv gået til psykiater pga. depression..
Mine veninder synes det er godt..

Skou91

Skou91

55 indlæg
  • Skrevet

Hej .

Jeg er næsten lige begyndt til psykolog, og det har været en meget positiv oplevelse.
Før jeg begyndte, tænkte jeg det har jeg ikke brug for, for problemerne er jo slet ikke mine. !
Derfor var jeg nervøs i starten, og jeg følte det som om at jeg skulle til eksamen. Og at der kun var rigtige ting, man kunne sige for at problemerne kunne løses. Men sikke en lettelse det var da jeg fandt ud af at alt du siger er det rigtige og det er dig og psykologen som i fællesskab skal finde løsningerne.
Mine venner har taget det rigtig godt.. Alle kender min families problemer, så derfor var alle glade på mine vegne da jeg begyndte til psykolog.

Doggiemom

Doggiemom

152 indlæg
  • Skrevet

Jeg går ikke til psykolog lige nu, men skal snart igang med det. Jeg fik et angstanfald i sidste uge, og da det ikke er blevet bedre, må det være den vej jeg går.

Har snakket med både venner, kæreste, familie og arbejde om det, og der er ingen underlige blikke eller noget. Tværtimod har der kun været super støtte fra alle sider.