1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. Har du fået dårlige madvaner med fra barndommen?

Har du fået dårlige madvaner med fra barndommen?

Quenplattypus

[slettet bruger]

0 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Deleted
ulrikaa

ulrikaa

77 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Min mor (som er enlig) har altid været meget helse-agtig, og lærte hurtigt mine søskende og jeg, at grøntsager er VIGTIGT, sodavand er DÅRLIGT, husk dine vitaminer, dyrk en times motion HVER DAG, slik er unødvendigt, etc...
Nu fik min lillebror også kræft i en meget tidlig alder, så det hele blev strammet en hel del. Dog ikke grunden til noget af det, men jeg kan sagtens se hvordan det hele blev meget mere seriøst end det var før. Før var det bare "sådan det var". Nu bor jeg ikke hjemme mere, men min mor er stadig meget påpasselig med at det hele bliver husket.

bunnycat

bunnycat

2459 indlæg
  • Skrevet

Min mor er øko-helsefreak så har faktisk fået nogle sunde vaner med hjemmefra.
Desværre har hun også altid presset mig for at spise mindre og sundere da hun synes jeg er tyk, hvilket endte med en spiseforstyrrelse.

Så reelt ville jeg hellere ha fået en helt almindelig dansk opdragelse når det kom til kost.

Scenique

Scenique

2 indlæg
  • Skrevet

Mine spisevaner er i den grad blevet påvirket af min barndom.
Jeg har altid været overvægtig som barn, og det sker jo ikke bare uden grund.
Mine forældre har altid forsøgt at gøre mig glad, også selvom det så betød at jeg fik for meget at spise. I forhold til slik har de altid sørget for det kun var noget jeg fik om lørdagen, til fester eller fødselsdag - af hvad jeg husker. Min far har altid været overvægtig, og jeg husker da også at han altid har været gavmild med de usunde ting - måske det ubevidst har påvirket mig at han gik i skabene og smugspiste, for pludselig begyndte jeg selv at gøre det meget, og så var det jo svært kun at begrænse det til weekenderne osv. Noget der i den grad også påvirkede mine senere spisevaner, var den mobning jeg blev udsat pga. Overvægten. Da jeg associeserede mad med noget rart, begyndte jeg at trøstespise når det i skolen var det rene mareridt. Jeg spiste det meget i smug, da jeg godt vidste at det var skamfuldt. På det tidspunkt kunne jeg bare ikke handle anderledes. Og jeg er da stadigt bitter over mine forældre ikke allerede der fattede mistanke og greb ind! Denne trøstespisning udviklede sig senere til en form for selvskade, som i dag er blevet diagnosticeret som en egentlig spiseforstyrrelse. Spisning har i den grad udviklet sig til noget problematisk og den har ødelagt en rigtig stor del af mit liv. :/

duls

duls

20 indlæg
  • Skrevet

Jeg vil nærmere sige at jeg har taget mine forældres gode madvaner med mig i rygsækken Vi har for det meste spist sundt og varieret - og dét, at man i dag er så oplyst mht. ernæring, har kun gjort at jeg lever endnu mere sundt Selvfølgelig med lidt at det "forbudte" i ny og næ.

Måske det ville være en idé, at indrage begge perspektiver i jeres artikel. Det kan blive så træls altid kun at høre om det negative. Dårlige vaner hjemmefra kan, i mine øjne, resultere i 2 ting: at man fortsætter med de dårlige vaner, eller at man gør det modsatte.