1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. "MIN KÆRESTE ER/SKAL I KRIG"

"MIN KÆRESTE ER/SKAL I KRIG"

MrsLittle-thing

MrsLittle-thing

856 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Kære Woman.
Jeg står i den situation at min kæreste skal til Afghanistan i et halvt år. Han rejser i slutningen af Juli. Jeg ved jeg ikke er den eneste kvinde i DK med bekymringer om at sende en man elsker over alt på jorden i krig og synes det kunne være meget relevant og spændende at få en artikel i woman omkring det emne. For der sidder mange kærester, søskende og forældre derude (Og de læser sikkert også Woman ligesom mig.. Hehe)
Synes det kune være spændende at få en par kvinder til at fortælle om deres tanker, erfaringer og følelser der er når man sender en man elsker afsed til krig.

Skulle det ske I tager den op at vende den her ide, så vil jeg hellere end gerne være en af dem i snakker med

Knus Mia

Frk.Bella

Frk.Bella

34 indlæg
  • Skrevet

Hej Mia,
Min veninde's kæreste var i Afghanistan i 9 måneder for nogle år siden. Han savnede hende rigtig meget i den tid han var dernede, men fik ret ofte mulighed for at sidde på msn og snakke med hende. Han var ikke i det værste område, han var oppe i bjergene hvor der ikke er "krig" på samme måde, der var mere vejside bomber, selvom de også er rigtig farlige.
Da han kom hjem dernede fra, var han ikke sig selv! Det er selvfølgelig forskelligt fra hvem man er, men hun sendte ham til militærets psykolog for dem der har været udsendt, og det hjalp ham rigtig meget at kunne tale med en psykolog om de ting han oplevede, for han havde det virkelig skidt, især om natten når han sov, løb han nærmest i søvne for at komme væk fra hvad det nu end var, og det gik meget ud over deres forhold.
Så ikke for at skræmme dig, men hvis han gør det samme, må du tvinge ham til psykolog som hun gjorde, ellers går det måske ud over jeres forhold når han kommer hjem igen.. Det værste for ham var dog ikke at være der midt i det hele, det værste for ham var savnet af dem derhjemme, så det ville være rigtig godt og give ham plads og tid til at komme sig over det han har oplevet derovre..

Hilsen Bella

LCD

LCD

0 indlæg
  • Skrevet
Deleted
MtotheL

MtotheL

12 indlæg
  • Skrevet

Jeg er endnu en menig. Jeg er selv 19 år og min et år ældre kæreste tager afsted til afghanistan til august.
jeg oplever at mine veninder er meget uforstående over for den situation jeg står i, hvilket der naturligvis ikke er noget underligt i,idet de ikke selv har oplevet det. Ved at udarbejde en sådan artikel - som der ville være stor chance for at mine veninder ville læse, ville de kunne få mere indsigt i, hvordan det er at være kæreste - eller anden pårørende til en soldat i krig.

med venlig hilsen, Maria

MrsLittle-thing

MrsLittle-thing

856 indlæg
  • Skrevet

jeg oplever også en stor uforståenhed fra mange. Eller.. de ser det ikke som et lige så stort problem som jeg, og de vil ikke lytte til en når man er ked af det. Han er jo ikke taget af sted endnu- Sådan tænker det.

Synes vi har et stort behov for denne artikel. Kunne være rart at høre fra en fra bladet

MrsLittle-thing

MrsLittle-thing

856 indlæg
  • Skrevet

Ville stadig være rart at høre fra en fra WOMAN af, om ideen er helt skudt ved siden af??.... Behovet for den her artikel er nok større end I tror

ungpige19

ungpige19

0 indlæg
  • Skrevet
Deleted
MrsLittle-thing

MrsLittle-thing

856 indlæg
  • Skrevet

Dejligt at høre at der flere der synes det er en god ide. Der er flere der går og har det inde på livet, end man lige tror.

Det er jo ens børn, søskende, forældre, kærester, mand, kone, ven, veninde man sender afsted.

ungpige19

ungpige19

0 indlæg
  • Skrevet
Deleted
Stinne

Stinne

13 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes det kunne være en rigtig god artikel. Jeg synes det kunne være rigtig rart at høre fra begge sider, altså både den udsendte samt de pårørende..

Jeg har mange venner som har været udsendt, og jeg tror det er rigtig vigtigt at huske at det er det de træner til, det er det alle soldater uddanner sig til, venter på og drømmer om..

Derfor tror jeg også at de fleste soldater har et helt andet syn på udsendelsen end de pårørende derhjemme, de er som regel langt mere afklarede med deres udsendelse og faren deri, end de pårørende derhjemme.

En af mine venner skal med næste hold til Afghanistan, og jeg sagde en dag til ham: "Gud du må da glæde dig helt vildt" hvortil han svarede: "Ja for helvede, men kan vi ikke lade være med at snakke om det i min kærestes nærvær, for hun bliver så ked af det"

Jeg håber virkelig at I laver en artikel om det! Det kunne også være rart at høre om nogle af kvinderne i krigen, (f.eks. journalister, sygeplejersker, kvindelige soldater).

Jeg kan også varmt anbefale de to bøger: "I morgen angriber vi igen" (om Hold 4s tur til Aghanistan", og "Du må ikke slå ihjel - En samtale om liv og død mellem konstabel Jakob Bruun Larsen og sognepræst Flemming Pless"