1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. Woman belønner dine pinlige oplevelser!

Woman belønner dine pinlige oplevelser!

Elysia

Elysia

428 indlæg
  • Skrevet

Kender I det med, at man på cykel nemt kan komme til at sluge en flue (eller et andet uidentificeret flyvende objekt)? Dén kan også sagtens laves på gåben i roligt tempo, skulle jeg hilse og sige, og gerne på det mest ubelejlige tidspunkt.

Jeg var på date med en lækker fyr, som jeg kun havde mødt få gang endnu og selvsagt gerne ville gøre et godt og tjekket indtryk på. Jeg havde omhyggeligt valgt caféen ud, vi skulle spise på, satte mig beregnende i den ende af cafeen, hvor lyset ville få mig til at tage mig bedst ud, og bestilte klogeligt en kyllingesalat frem for en burger med caféfritter (= mindre oppustet, omend man altid hellere vil ha' burgeren). Efter caféen foreslog fyren, vi skulle gå os en lille tur i byens gader, før vi gik hjem til mig. Han tog min hånd, alt tegnede perfekt, og jeg pludrede glad løs. Og bedst som min konverserende mund var allermest åben, er der så åbenbart en mikroskopisk flue, der vælger at styre direkte mod hullet - og jeg kløjedes brat midt i en sætning og kæmpede febrilsk for ikke at eksplodere i et stort, ucharmerende hosteanfald for øjnene af den lækre fyr. Det lykkedes mig så nogenlunde, men fluen sad sgu fast (et ubestemmeligt sted på grænsen til luftrøret), og resten af den såkaldt romantiske gåtur rundt i gaderne var én lang stille kamp for at undertrykke hostetrangen og for at synke manisk for at få fordøjet kræet så hurtigt som muligt. Fyren havde sluppet min hånd ved mit første hosteanfald, så vi gik bare ved siden af hinanden og blev, som turen skred frem, mere og mere tavse; jeg fordi jeg kunne mærke, jeg ikke ville kunne kvække mere end et par ord uden at skulle hoste og harke, og han fordi han tydeligvis var noget forvirret over min tiltagende, ildevarslende tavshed. Fysisk og psykisk tortur i ét for mit vedkommende! Og jeg kunne bare ikke få mig til at sige, hvad der var galt, dels fordi jeg som sagt ikke kunne få mere end et par ord ud af gangen, og dels fordi jeg bare syntes, det var så megapinligt!

Først da vi endelig nåede hjem til mig, og jeg kunne bælle et stort glas vand, opgav min lille insektdessert åbenbart ævred, og jeg kunne snakke frit igen og arbejde på at genoprette stemningen. Og det hører da med til historien, at jeg samme aften faktisk endte med at miste min mødom til ham den skønne fyr og senere fik ham til kæreste.

MissH90

MissH90

35 indlæg
  • Skrevet

For et par år siden, der havde jeg en stalker som blev ved med at skrive 20 beskeder om dagen, og der lå konstant ubesvarede opkald på min telefon. Så en aften, hvor jeg skulle til fest, så opdagede jeg at lige præcis ham, min stalker, var til festen. Jeg tænkte at jeg bare ville ignorere ham, men han fulgte konstant efter mig overalt! Til sidst fik jeg bare nok af ham, og råbte dermed med al den kraft jeg havde tilbage " så lad mig dog være for helvede!" og derefter blev der helt stille rundt omkring, og jeg stod bare der og glimtede efter mit udbrud.

Bell88

Bell88

42 indlæg
  • Skrevet

Jeg tog i sidste øjeblik til den her kæmpe universitets fest hvor jeg render ind i den her fyr som jeg bare synes var så sød og da jeg jo var meget ædru i forhold til alle de andre så galte det jo om at få så meget ned som muligt og vi flirter og hygger og jeg bliver pænt fuld ret hurtigt. Han får mig så overtalt til vi skal videre i byen bare os to og vi hopper på hver vores cykel og triller ind mod byen. Og alt det her alkohol som jeg har drukket presser på og jeg skal bare så meget tisse. og finder hurtigt ud af jeg ikke kan holde mig. Han kender tilfældigvis et solarium der har åbent om natten hvor jeg måske kan tisse inde. Og jeg løber derind og opdager hurtigt der ingen toiletter er derinde og i refleks tager jeg den nærmeste dør og er allerede ved at tisse halvt i bukserne men får knappet op og får sat mig over en skraldespand. Og fyren står jo stadig og venter på vi skal i byen så jeg sniger mig ud og prøver at lade som om jeg lige har tisset i et toilet, og ikke på mig selv og i en skraldespand, og prøver at sætte mig op på cyklen så vi hurtigt kan komme videre og jeg kan glemme alt om hvad der lige er sket men selvfølgelig får jeg ikke svunget benet helt over cykel og lander sammen med cyklen på jorden og slår hul på mine bukser. Ikke min bedste aften og jeg undgår stadig det solarium af skam.

Anonymous

Anonymous

148446 indlæg
  • Skrevet

Jeg har haft boet i Canada hos en værtsfamilie og glemmer aldrig denne dag. Det hus jeg boede i var så stort, så jeg havde mit eget badeværelse. Jeg havde lidt svært ved at vende mig til deres toiletter og at man ikke skulle bruge særlig meget toiletpapir før toilettet stoppede. Da jeg havde boet derover i et par måneder skulle man tro at jeg ligesom havde lært at bruge mindre papir, da jeg flere gange havde oplevet toilettet stoppet, men det var altid til at klare med toiletbørsten. Jeg var ikke altid lige god til at spare på papiret og det var jeg bestemt heller ikke denne dag hvor jeg skulle ud og lave nr. 2. Det resulterede selvfølgelig i at toilettede stoppede. Jeg tager selvfølgelig bare toiletbørsten, den klarer jo altid jobbet.... Bare ikke denne her gang... Da jeg har prøvet på at skabe et tryk i toilettet vil jeg selvfølgelig trække ud igen, så det kan løbe helt igennem. Det gjorde det ikke Det viser sig at vandet stiger og stiger og til sidst flyder ud over kanten... Det skal lige siges at det ikke kun var vand og toiletpapir der ryger ud over... ADR... Jeg går i panik og tænker jeg venter til jeg kan trække igen og forlader derfor toilettet. Jeg går nedenunder i køkkenet for at lede efter en svupper, men kan ikke finde den. jeg synes det er alt for pinligt at sige til min værtsfar, som er den eneste der er hjemme. Da jeg ikke kan finde nogen svupper til at løse mit problem, vælger jeg at vente til min værtsmor kommer hjem. Så jeg går ovenpå igen for at sikre sig at der ikke er nogen af mine små værtsbrødre der går ind på mit toilet. Jeg hører ikke da min værtsmor kommer hjem og pludselig kalder hun på mig. Da jeg kommer ned i køkkenet til hende, hvor hun tilbereder mad, peger hun på loftet og jeg kan se at det drypper med noget bruntligne vand... (Deres loft var sådan noget plastikligne og man kunne derfor se igennem at der ligesom var en lille vandpyt). Først tænker jeg, "det var sku da underligt, hvor kommer det fra?". Hun spørger mig som om jeg har glemt at slukke for vandhanen og jeg kommer straks i tanke om min uheldige episode, som jeg pænt havde glemt alt om imens jeg holdt min værtsbrødre beskæftigede med leg. "Jeg finder lige ud af det" siger jeg og farer ovenpå. Det flyder med vand over hele gulvet. Jeg kan simpelthen ikke overskue at sige det til hende, det er alt for pinligt, så jeg tager drastiske metoder i brug... Min hånd... Der går et par minutter, før jeg får taget mig sammen. Jeg lukker øjene og stikker hånden ned og får fat i det papir det stopper det hele. Hiver til og trækker ud og det hele løber igennem. Endelig... Men fy for satan... Jeg får ordnet gulvet og hopper straks i bad derefter og skrubber og vasker indtil huden på min arm er godt rød... Da jeg kommer tilbage til køkkenet bliver jeg nødt til at fortælle min værtsmor hvad der er sket, da gulv og loft nok skal steraliseres engang... Hun bryder ud i grin og kan slet ikke stoppe, derefter hiver hun mig med op på mit eget badeværelse, hvor hun finder en svopper bag toilettet.... Kunne man føle sig mere dum?

Bareetmenneske

Bareetmenneske

734 indlæg
  • Skrevet

Jeg skulle i byen med en fyr, jeg var vild med, så det bedste dullegrej blev hevet frem. Shotsene blev kørt i stilling og aftenen forløb fantastisk, lige indtil jeg blev overmodig og drak om kap med et par fyre i øl, for derefter at se det hele komme op igen. Ikke nok med at jeg kastede op udover det bord, vi sad ved, jeg kastede op udover min flirts bror.
Min flirt fik mig hevet ud på toilettet, da en meget sur dørmand kom ind og bad os om at tørre op, hvilket min flirt gjorde. Jeg fik fat i en taxa, og på trods af at jeg var tilsølet i opkast og med en frygtelig ånde, så kyssede min flirt mit godnat Så selvom aftenen var frygtelig pinlig, endte den trods alt godt...

imoneofakind

imoneofakind

12 indlæg
  • Skrevet

åååha.... min kæreste og jeg have været sammen i ca et år, og jeg havde en dag besluttet mig for at overraske ham og være rigtig spontan... så mens han er på arbejde går jeg ned og handler : roser - champange - jordbær og chokolade... der var lagt op til en romantisk aften!!
Jeg plukker rosenbladdene af stilken og laver en "sti" ind til stuen hvor jeg lægger mig nøgen, jordbær dyppet i chokolade, og to glas champange... og så selvfølgelig "let's get it on" som baggrundsmusik... uha jeg glædede mig til at se min kæreste..! og da jeg hørte døren blive åbnet kunne jeg mærke adrenalinen pumpe rundt i kroppen!! jeg hørte ham gå og smågrine, og det faldt mig aldrig ind hva han grine af... men da han stikker hovedet ind i stuen, ser han HELT forkert ud i hovedet!! han har nemlig taget to kammerater med hjem fra arbejde!! FUCK tænkte jeg og signalerede til ham at de altså ikke skulle komme ind i stuen, men inden han når at gøre noget står de begge i stuen med åben mund og polypper!!! han fik på en pæn måde forklaret dem at det nok ikke var idag de skulle se fodboldt. det var virkelig pinligt, men vi havde en fantastisk aften og nat!!
næste gang sikre jeg mig lige at han er alene når han komme hjem!!

my<3

my<3

436 indlæg
  • Skrevet

LykkePoulsen sagde:

Jeg var 16-17 år gammel, hávde den her fantastiske kæreste, alt var lyserødt og alt hvad der hed prutter og toilet besøg i nærheden af ham var bandlyst! Nå, men jeg var oppe og besøge den her fantastiske kærestes far. SELVFØLGELIG skal jeg lige pludselig på toilet - og skal ikke bare tisse.. Jeg var sat mig og får lavet det jeg nu skal Faderens toilet var selvfølgelig sådan et gammel et, hvor der ikk rigtig er et ordentlig skyl i. Jeg prøver så at skylle ud.. Vandet begynder at stige, og stige, og stige og stige. FUCK! Jeg pruster og stønner og tænker hvad pokker jeg skal gøre, for at stoppe det samtigt vælter vandet udover kummen og jeg kan se at vandet er lidt grumset. FØJ! Nu banker min kæreste på døren.. "Lykke?? Er du ok?" NEJ! Giver op og åbner døren. Mit hoved var rød som en tomat - hold fast det var pinligt! Han kiggede bare på mig, gik hen til toilet og stak hånden i toilettet og får løsnet, det jeg nu end har lavet, uden at sige ord og "ryddede" op
efter mit.. Han har aldrig nævnt det. Gentleman.

Jeg grinte så meget af din histórie, hvor er han cool

Silkesmor

Silkesmor

23 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Her kommer lige en kort en..: Jeg havde været til en venindeaften, vi fik god mad og en masse hvidvin. Så jeg blev lidt små beruset i løbet af aftenen. Jeg skulle nå den sidste bus, så gik ned til stoppestedet og ventede på den. Det var en af de der´helt stille vinteraftner, hvor gaden var dækket af sne og der var ikke øje at se. Der var lidt tid til bussen kom, så jeg tog mine ørebøffer i ørene og hørte lidt musik. Mens jeg stod der i min hvidvinsberuselse, skulle jeg jo lige slippe en vind(med lyd på!) men pyt med det..jeg var jo alene, den her dejlige vinternat. TROEDE jeg, for bussen kom i det samme og jeg tog ørebøfferne ud og bagved mig stod en dame og så lidt sjov ud i hovedet. Det kan nok være, at jeg gemt mig bagerst i bussen den nat

Love2Shop

Love2Shop

14 indlæg
  • Skrevet

Da jeg boede hjemme ved mine forældre, lå mig og ekskæresten og hyggede lidt, pludselig fik jeg krampe i det ene ben og vælter ned af sengen, i g-streng og bare bryster. Min ekskæreste blev så forskrækket at han sprang ud af sengen(i underbukser) og råbte efter min mor, som kom og så til mig - der lå jeg så på gulvet med krampe i benet og halvnøgen - "åhhh mor det gør så ondt - i mit ben altså!"! PINLIGT!

justangel

justangel

85 indlæg
  • Skrevet

Jeg kan også en temmelig pinlig historie. Hele tre pinlige punkter - pyha.

Jeg var taget med til en afskeds fest på en skole, hvor vi skulle sige farvel til min klasse. Jeg havde længe været sådan lidt små lun på en rigtig sød fyr, men havde ikke rigtig gjort noget ved det, da jeg havde en kæreste i forvejen. Alligevel havde jeg taget mit pæneste festtøj på for, at han i det mindste lagde mærke til mig. Mellem hovedretten og desserten skulle jeg ud og have lidt frisk luft, men der i gangen stod min kæreste pludselig og var temmelig vred fordi jeg ikke lige havde sagt, at jeg skulle til en fest sammen med hele min skole. Jeg stod så der og prøvede, at forklare ham hvorfor jeg ikke lige havde sagt noget om det til ham, da min veninde kommer forbi og siger "når det er ham du skal score i aften". Jeg rødmede, slå op med fyren og skyndte mig ind til festen igen. Det med, at trække frisk luft kunne da godt vente lidt.

Jeg får sat mig ved et bord, hvor jeg kender nogen og pludselig så står han bare der. Ham jeg var sådan lidt lun på. Vi snakkede og kyssede mens musikken spillede og det var bare så hyggeligt. Festen sluttede ret tideligt, så vi besluttede at gå ned i byen og feste videre. Jeg havde fået en del indenbords og burde havde stoppet for længe siden, men det var jo hyggeligt, så vi drak og drak meget af natten væk. Da vi så beslutter os for at gå hjem til skolen, hvor drengene jeg fulgtes med har lånt et værelse at sove i, så sætter jeg i al min fuldskab ned på jorden som er fuldstændig snedækket og råber at nu gider jeg sgu ikke leve mere. Jeg ligger mig ned og så besvimer jeg. Pludselig kan jeg hører en eller anden råbe af mig og tårer rammer mit ansigt. Det var ikke mine tårer. Min date stod lige hen over mig og ruskede i mig med tårerne trillende ned af kinderne. Da jeg endelig åbner øjnene er jeg bare så flov og siger, at jeg tager hjem til mig selv. Jeg havde bare lige glemt den lille detalje at jeg jo havde smidt kæresten ud af mit liv og derfor ikke kunne sove ved ham, så der var temmelig langt hjem. Derfor vandre jeg sammen med de andre op på skolen for, at hente mine ting, men da vi kommer til skolen nægter drengene at efterlade mig, så de hiver mig op på deres værelse, hvor de sørger for, at jeg kommer til at sove.

Da jeg næste morgen vågner med en temmelig tåget erindring om hvad der er sket ser jeg, at jeg ligger klistret op af min date fra dagen før. Det var en meget lille en mands seng, hvor vi lå to mennesker i, men vi var bestemt ikke alene. Der var tre andre mænd i rummet. En i sengen overfor vores og to på madrasser på gulvet. Da vi alle sammen var vågnet op og havde fået tøj på, så sad jeg med denne skønne fyr i hans seng og snakkede. Vi blev så enige om, at vi var kærester nu, så derfor kunne vi godt lige kysse hinanden igen. Lige i det vi kysser hinanden braser en fyr ind i værelset og der bliver helt stille. Det var min nye kærestes lillebror. Han stod lamslået og kiggede på os. Temmelig pinligt - det var jo ikke meningen han skulle vide det endnu.

Mandag morgen skal jeg så en tur op på skolen igen for, at aflevere nogle bøger og jeg kan se og hører der bliver grint og hvisket i alle hjørnerne. Det viser sig, at rygtet er noget hele vejen rundt, så alle ved hvad jeg lavede til den fest - så ikke flere fester til mig og ingen alkohol til mig mere.

Jeg og den fyr jeg var sammen med til festen er stadig kærester. Det er i dag 5½ år siden men ikke mindre pinligt.