1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. Woman søger: Kom sundhed til at styre dit liv?

Woman søger: Kom sundhed til at styre dit liv?

CordeliaW

CordeliaW

113 indlæg
  • Skrevet

Kære alle sammen,

På Woman skal vi lave en artikelserie, der sætter fokus på, hvornår sund bliver til usund? Hvornår tager et ønske om den rigtige livsstil overhånd, og hvorfor bliver forholdet til mad og motion for nogle kvinder sygeligt?

Artiklen bliver i tre afsnit, og jeg leder derfor efter kvinder, der kan fortælle om forskellige aspekter af problemstillingen.

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med dig, der har...

- Startet en bestemt livsstil, som for eksempel at bandlyse sukker eller stivelse, fordi du ønskede at leve sundere, men det endte med at tage overhånd, og du udviklede måske spiseforstyrrelsen ortoreksi.

- Brugt eller bruger sundhed som dække for ikke at spise. Du har måske sagt, at du havde madallergi, så du slap for kage, slik og sovs, uden der var nogle, som stillede spørgsmål.

- Dyrket motion med det formål, at du gerne ville i form og være sund, men du oplevede, at det blev en besættelse, og du endte med at erkende, at du var afhængig og skulle have hjælp for at få et normalt forhold til motion igen.

Hvis du kan genkende dig selv i noget af ovenstående, vil jeg rigtigt gerne høre fra dig, så lover jeg til gengæld at fortælle mere om, hvad artiklerne går ud på. Skriv en mail til mig på: [email protected] med din historie, din alder og dine kontaktoplysninger, så hører du fra mig.

Jeg glæder mig til at læse jeres mail.

Kh.

Cordelia Weber, Journalist på Woman

lotte.ankerstjerne

lotte.ankerstjerne

1 indlæg
  • Skrevet

CordeliaW sagde:

Kære alle sammen,

På Woman skal vi lave en artikelserie, der sætter fokus på, hvornår sund bliver til usund? Hvornår tager et ønske om den rigtige livsstil overhånd, og hvorfor bliver forholdet til mad og motion for nogle kvinder sygeligt?

Artiklen bliver i tre afsnit, og jeg leder derfor efter kvinder, der kan fortælle om forskellige aspekter af problemstillingen.

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med dig, der har...

- Startet en bestemt livsstil, som for eksempel at bandlyse sukker eller stivelse, fordi du ønskede at leve sundere, men det endte med at tage overhånd, og du udviklede måske spiseforstyrrelsen ortoreksi.

- Brugt eller bruger sundhed som dække for ikke at spise. Du har måske sagt, at du havde madallergi, så du slap for kage, slik og sovs, uden der var nogle, som stillede spørgsmål.

- Dyrket motion med det formål, at du gerne ville i form og være sund, men du oplevede, at det blev en besættelse, og du endte med at erkende, at du var afhængig og skulle have hjælp for at få et normalt forhold til motion igen.

Hvis du kan genkende dig selv i noget af ovenstående, vil jeg rigtigt gerne høre fra dig, så lover jeg til gengæld at fortælle mere om, hvad artiklerne går ud på. Skriv en mail til mig på: [email protected] med din historie, din alder og dine kontaktoplysninger, så hører du fra mig.

Jeg glæder mig til at læse jeres mail.

Kh.

Cordelia Weber, Journalist på Woman

moniplonisimone

moniplonisimone

472 indlæg
  • Skrevet

jeg havde selv det problem engang. Jeg har været lidt små overvægtig hele livet, specielt da jeg var barn, så en blanding af, at jeg kom til diætist og var 12-13 år, hvor jeg ikke viste til vigtigheden af mad, begyndte jeg at spise mindre og mindre. Jeg motionerede flere timer om dagen og også om aftenen efter mine forældre var gået i seng, så de ikke ville opdage det. Min aftensmad bestod af et lille stykke kød og en kartoffel og resten af dagen spise jeg ik meget, jeg kan endda huske, at jeg målte min morgen mad, så jeg viste, at jeg ik spiste mere mere end 1 dl havregryn. Jeg kunne ikke klare at spise med andre mennesker omkring mig, fordi jeg følte at de holdt øje med mig og hvor meget jeg spiste. hvis jeg spiste med andre, ville jeg ofte tage et stykke papir og lade som om, at jeg tørrede min mund, men jeg spyttede faktisk mad ud, sådan at jeg kunne spise mindre.
Jeg vejede mig hver dag, og hvis vægten viste blot 100 g for meget en dag, ville jeg spise mindre den dag, for at tabe mig.
Det stod på sådan mere og mindre slemt, indtil jeg var 14-15 år
jeg har stadig psykiske ar fra det, jeg bryder mig ik rigtig om, at spise på restaurant eller med mennesker jeg ikke kender, og jeg kan også stadig få skyldfølelse over at have spist for meget eller for usundt, men de er ikke så slemme mere.
jeg er 18 i dag.

mana2

mana2

217 indlæg
  • Skrevet

Søger I stadig?

nicole-svanholm

nicole-svanholm

1 indlæg
  • Skrevet

Mit forhold til sundhed har været meget svingende. Det begyndte egentlig først for 2 år siden men jeg tror det startede der, fordi jeg havde haft andre oplevelser inden da. 

som 10-årig var jeg godt bygget i forhold til mange andre piger på min alder. og det fik jeg at vide af sundhedsplejersken på skolen. på trods af at jeg gik til sport 4 dage om ugen - dans, fodbold, håndbold og disco dance, var min vægt stadig for høj i forhold til min højde. Jeg har altid været og vil altid være en af de lave i de flestes selskab. Og sådan er jeg.

 

Da jeg flyttede for mig selv tog det overhånd. Jeg boede på et kollegium med 7 af mine veninder enten fra skolen eller håndboldklubben. jeg dyrkede på dette tidspunkt håndbold på højeste plan med træningspas med holdet 6 gange om ugen.

Det udvidede jeg med løbeture om morgenen inden skole, uden at spise. Jeg sågar begyndte at stå op klokken 5.30 for at komme i fitness centeret inden min dag startede klokken 8. uden rigtigt at spise noget ordentligt mad. 

Det vil så sige, at nogle dage fik jeg et ædeflip uden lige hvor jeg proppede i mig.. og så havde jeg den værste følelse i min krop og var nødsaget til at løbe mindst 10 km og styrketræne i et par timer for at få min selvtilfredshed tilbage.

Jeg flyttede ud af kollegiet, hjem til mine forældre og begyndte at spille håndbold et nyt sted. jeg var endnu besat af at spise rigtigt - som jo overhovedet ikke var rigtigt da jeg helst sprang måltiderne over. Men jeg mistede kontrollen, blev sur på min mor over den mad hun serverede og nægtede simpelthen at spise det. det resulterede i mange dage hvor mit hoved slet ikke kunne følge med og min mave skreg på mad - men jeg nægtede. Min hjerne skulle vinde over min krop og jeg ville ikke så meget som røre et stykke lækkert kage selvom mine tænder løb i vand bare ved tanken om at spise det. Men jeg var stærk. (synes jeg selv)

 

Min krop kunne naturligvis heller ikke klare at blive nedbrudt gang på gang i træningscenteret og på håndboldbanen uden at få nogen som helst form for næring. 

Det resulterede i en alvorlig knæskade som jeg den dag i dag stadig har komplikationer med. og min læge siger, at jeg resten af mit liv vil komme til at mærke til mit dårlige knæ. det er opereret og jeg holder det vedlige ved at træne musklerne omkring. Men jeg får aldrig et ligeså stærkt knæ som jeg havde før jeg begyndte med mit sundhedsflip som nu ikke var så sundt alligevel. 

Seneste tråde