1. Forum
  2. Debatten
  3. Woman Søger
  4. Woman søger: Pinlige historier om menstruation

Woman søger: Pinlige historier om menstruation

RikkeR

RikkeR

64 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Er du blødt igennem på et vildt upassende tidspunkt? Har du glemt, at du allerede havde gang i én tampon, da du tog den næste i brug? Eller har du oplevet noget andet pinligt i forbindelse med menstruation? Så vil jeg rigtig gerne høre om det!

Send mig en beskrivelse af din historie på [email protected] - så ender din historie måske i Woman. Husk at nævne, hvis du gerne vil være anonym.

KH Rikke R, Journalist på Woman

Kolibri

Kolibri

35 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Deleted
Trutmås

Trutmås

8 indlæg
  • Skrevet

En fredag aften for år tilbage, tog min veninde og jeg toget,da vi ville på byens lækreste diskotek.
Vi var begge shinet op med sminke,parfume og smart tøj,for nu skulle vi da ud at score nogle af alle de dejlige hankønsvæsener der færdedes der.
Jeg havde en smart t-shirt,kort jakke og et par hvide bukser på,bare SÅ nice
Vi ankom til diskoteket,betalte og gik ind.
Vi købte hver en øl, fandt et bord og satte os.Efter ca.en time skulle jeg på toilettet...GOSH!!! Jeg havde fået min menstruation og var blødt helt igennem,så jeg havde en meget stor rød plet bag på!!Så var gode råd jo dyre.Jeg smed bukserne og vaskede dem i koldt vand i vasken,pludselig går døren op,og ind kommer en rigtig overklasse dulle .Hun stirrede nedladende på mig,rynkede på næsen og gik igen.Jeg skyndte mig at blive færdig,for nu ville jeg ikke være der ét sekund længere.Med masser af toiletpapir i trusserne (der gnavede),og en plet der var væk,gik jeg lynhurtigt ind til min veninde og sagde,at nu ville jeg hjem.Hun forstod heldigvis mit dilemma og rejste sig.Inden vi gik, fik jeg øje på en stor rød plet på stolehynden hvor jeg havde siddet .Jeg nærmest småløb ud fra diskoteket.De næste mange gange vi skulle i byen,tog vi toget den anden vej,og jeg huskede fremover at have tamponer med i tasken.Det er nok det mest pinlige jeg har oplevet.

altidsolskin

altidsolskin

1829 indlæg
  • Skrevet

hej trutmås - du skulle vidst sende den til hendes mail, jeg tror ikke det kommer med hvis du skriver det herinde

omgkitteh

omgkitteh

68 indlæg
  • Skrevet

(Jeg gider ikke sende min historie pr email. Jeg er sent oppe, har fri i morgen og vil hellere dele herinde xD Men min historie er sikkert også for lang til Woman)
So here goes... det er faktisk, ud over at være en "pinlig mens"-historie, også det floveste i mit liv, som jeg græmmede mig over i ugevis.

Jeg havde noget kludder i min menstruation og pletblødte. Jeg havde ikke blødt i nogle dage da Hr. Hottie spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at komme op til ham og se film. Jeg sprang i bad, fik makeup og tøj på og tog derhen. Det ene førte til det andet, og vi endte med at knalde. Da jeg skulle hjem samme aften, fik jeg et anfald af "Åh nej, jeg gider ikke mase rundt i sengen på de mest ucharmerende og delle-fremhævende måder for at komme ud af sengen. Min røv er for stor til at han skal se den bagfra." Så jeg satte mig op i sengen med benene strakt mod fodenden og nærmest kørte min røv over lagnet med dynen omkring mig for at dække mig selv mest muligt. Jeg ender siddende i fodenden hvor jeg så tog tøj på og tøffede hjem med et smil på læben. Da jeg kommer hjem, skal jeg på toilettet og kan så, til min rædsel, se, at jeg har fået min mens... Jeg så ikke noget i hans seng, så jeg sidder tilbage med tanken om, at jeg har kørt min røv over hans hvide lagen og efterladt et meterlangt blodspor i hans seng der mindede om et såret dyrs færd over motorvejen. x( Jeg talte med ham næste dag, hvor jeg, ildrød i hovedet og med bævrende stemme, prøvede overskudsagtigt at sige "Hej Jeg fik vist min menstruation i aftes. Skylder jeg dig et lagen?" (Jeg var selvfølgelig ved at dø.) Han sagde så meget beklemt "Nej, det betyder ikke noget. Det gik lige af i vask"
Jeg er ret sikker på, at han ikke vasker om natten... og indtørret blod er vist ikke nemt at få af, så jeg tror han underdrev situationen for at gøre det mindre pinligt for mig og det styrker bare mit mentale billede af mit meterlange blodspor.

Anonymous

Anonymous

148446 indlæg
  • Skrevet
Deleted